# BR18 og LCA: klimakravene til byggeriet skal efter planen strammes fra 2027

Nyt byggeri skal som udgangspunkt have et CO2-regnskab (LCA) efter BR18, og det skal vise det byggeri, der faktisk er opført: as built. DiFacto regner klimaregnskabet ud fra jeres indkøbsfakturaer, dvs. de materialer, I rent faktisk har købt, og I får en BR18-rapport og et regneark til rådgiveren. Efter planen bliver grænserne lavere medio 2027 og igen medio 2029. Tillægsaftalen af 30. maj 2024 nævner ingen præcis dag i 2027.

Senest opdateret 19. november 2026

15 min · uforpligtende · vi viser kontrollen på jeres egne fakturaer

_Illustration: Eksempel fra DiFacto: 212 leverandørfakturaer med 1.284 linjer bliver til ét klimaregnskab for et etagebyggeri på 3.240 m². Resultatet er 7,1 kg CO2e pr. m² pr. år, 0,3 over pejlemærket for 2027 på 6,8. Byggeprocessen ligger på 1,24, afrundet 1,2, og holder pejlemærket på 1,3 for 2027._

## Hvad er BR18 og LCA?

BR18 er bygningsreglementet, altså de regler, alt byggeri i Danmark skal følge. Det stiller klimakrav til nyt byggeri, med nogle undtagelser: bygningen skal have et CO2-regnskab og holde sig under faste grænser, før den må tages i brug.

LCA står for livscyklusvurdering. Det lyder tungt, men i bund og grund er det et CO2-regnskab for bygningen. Man regner på, hvor meget CO2 der kommer fra materialerne, fra transporten og arbejdet på pladsen, fra udskiftning undervejs, fra energien til drift og til sidst fra bortskaffelsen. Det hele regnes over 50 år og ender i to tal i kg CO2e pr. m² pr. år: ét for bygningen og ét for transporten og arbejdet på pladsen.

Regnskabet afleveres, når byggeriet meldes færdigt. Og det skal vise, hvad der faktisk er bygget, ikke bare hvad der stod på tegningerne.

## LCA-krav, grænseværdier og pejlemærker frem mod 2027 og 2029

Er der søgt byggetilladelse 1. juli 2025 eller senere, gælder to grænser i BR18 (§ 298, som ændret ved bekendtgørelse nr. 271 af 11. marts 2025). Grænsen for bygningen er 4,0 til 8,0 kg CO2e pr. m² pr. år, alt efter bygningstypen. Grænsen for byggeprocessen er 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år, uanset bygningstype. Begge gælder allerede.

Bygningens grænse gælder materialer, udskiftning, energi til drift og bortskaffelse samlet (modul A1–A3, B4, B6 og C3–C4). Byggeprocessens grænse gælder transport og arbejdet på pladsen samlet (A4–A5). Der er intet krav til, hvordan den fordeles mellem A4 og A5. Modul D indgår i beregningen, men ikke i grænserne. Hvad hvert modul dækker, og hvor fakturaen kan levere data til det, står i [LCA-modulerne A1–A5](https://difacto.dk/viden/lca-moduler-a1-a5).

Tillægsaftalen af 30. maj 2024 lægger op til at stramme bygningens grænser med ca. 10 procent i gennemsnit medio 2027 og igen medio 2029. De endelige tal skal fastsættes ud fra den nyeste viden og data, og der er ingen fast dato. Social- og Boligstyrelsen har meldt tallene for 2027 og 2029 ud som pejlemærker, der ikke er endeligt besluttet. Tabellen viser tallene i kg CO2e pr. m² pr. år. Kilder, begge læst 17. november 2026: grænserne fra 1. juli 2025 står i [BR18 § 298 på bygningsreglementet.dk](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/krav/297%5F298/), og tallene for 2027 og 2029 i tabel 2 i [tillægsaftalen af 30. maj 2024](https://www.sbst.dk/Media/638536182872237137/Till%C3%A6gsaftale%5Fom%5Fstramning%5Faf%5FCO2e-krav%5Ftil%5Fbygninger.pdf). Mere om byggeprocessen står i [byggeprocessens klimakrav](https://difacto.dk/viden/byggeprocessens-klimakrav).

| Gælder for                                                        | Gælder fra 1. juli 2025 | Pejlemærke medio 2027 | Pejlemærke medio 2029 |
| ----------------------------------------------------------------- | ------------------------ | --------------------- | --------------------- |
| Sommerhuse og andre ferieboliger under 150 m² opvarmet etageareal | 4,0                      | 3,6                   | 3,2                   |
| Ferieboliger på mindst 150 m² opvarmet etageareal                 | 6,7                      | 6,0                   | 5,4                   |
| Enfamilie-, række-, kæde- og dobbelthuse samt stuehuse            | 6,7                      | 6,0                   | 5,4                   |
| Etageboliger, kontor, handel og lager                             | 7,5                      | 6,8                   | 6,1                   |
| Øvrigt byggeri, fx skoler, børnehaver og parkeringshuse           | 8,0                      | 7,2                   | 6,4                   |
| Byggeprocessen (A4–A5), alle bygningstyper                        | 1,5                      | 1,3                   | 1,1                   |

Resultatet afrundes til én decimal, før det holdes op mod grænsen. Et resultat på 1,24 tæller som 1,2.

For nogle byggerier skal klimapåvirkningen beregnes, men der er ingen grænse. Det gælder fx hospitaler, fængsler og Forsvarets operative bygninger. Uopvarmede bygninger under 50 m², transportable konstruktioner og midlertidige, flytbare pavilloner er helt undtaget.

Kravet gælder nybyggeri og tilbygninger, og det er datoen for ansøgningen om byggetilladelse, der afgør, hvilken grænse der gælder. Renovering uden tilbygning er ikke omfattet. En tilbygning regnes for sig og skal holde grænsen for sin egen anvendelse. Se [LCA ved renovering og tilbygning](https://difacto.dk/viden/lca-renovering-og-tilbygning). Bygherren afleverer beregningen ved færdigmeldingen, og hvem der laver den, står i [LCA ved aflevering](https://difacto.dk/viden/lca-ved-aflevering).

Pejlemærkerne for 2029 er de samme tal, som BR18 i dag bruger til den frivillige lavemissionsklasse (§ 297, stk. 13 og 15). Tallene for jeres bygningstype og etageareal, og hvor jeres egen beregning ligger, regner [beregneren til LCA-grænseværdien](https://difacto.dk/guide/beregner-lca-graensevaerdi).

## Hvad betyder det for jer fra 2027 og frem?

Tillægsaftalen lægger op til to stramninger, og EU trækker i samme retning. Det er datoen for ansøgningen om byggetilladelse, der afgør, hvilken grænse et byggeri skal overholde.

- 1. januar 2027: Senest da skal EU-landene have en køreplan for, hvordan de indfører grænseværdier for klimaaftrykket af alle nye bygninger.
- Medio 2027: Pejlemærkerne ligger ca. 10 procent under bygningens grænser i dag: 6,8 kg CO2e pr. m² pr. år for etageboliger og kontorer og 6,0 for enfamilie- og rækkehuse. For byggeprocessen, som dækker transport, strøm og diesel på pladsen og spild, er pejlemærket 1,3 mod 1,5 i dag.
- 2028: EU begynder at kræve, at klimaaftrykket regnes ud og oplyses for nye bygninger over 1.000 m².
- Medio 2029: Pejlemærkerne falder igen: 6,1 for etageboliger og kontorer, 5,4 for enfamilie- og rækkehuse og 1,1 for byggeprocessen.
- 2030 og frem: EU-kravet om at regne klimaaftrykket ud og oplyse det gælder alt nyt byggeri.

Tallene for 2027 og 2029 er pejlemærker og kan nå at blive justeret, før de træder i kraft. Hvilken grænse der gælder for jeres projekt, afhænger af bygningstypen og af, hvornår der er søgt byggetilladelse. Er I i tvivl, så spørg jeres rådgiver eller kommunen.

Tallene for medio 2027 og medio 2029 i kg CO2e pr. m² pr. år. De er pejlemærker og ikke endeligt besluttet. Den grå streg er byggeriet fra eksemplet: det er over pejlemærket for 2027, og afstanden vokser i 2029. Byggeprocessen holder pejlemærket for 2027, men ikke det for 2029.

__Pejlemærker efter ansøgningsår og eksemplets byggeri__
| Ansøgt fra medio   | Etageboliger og kontorer | Byggeproces |
| ------------------ | ------------------------ | ----------- |
| 2027               | 6,8                      | 1,3         |
| 2029               | 6,1                      | 1,1         |
| Eksemplets byggeri | 7,1                      | 1,24        |

## Hvorfor det også rammer jer, der bygger

Det er bygherren, der skal aflevere regnskabet. Men det er jer, der har tallene. Hvilke materialer blev købt, hvor meget og hos hvem? Svaret står i jeres fakturaer.

Byggeprocessen har nu sin egen grænse, så transporten ud til pladsen, dieslen i maskinerne og det, der ender i containeren, tæller også med. Alt det sker på jeres side af kontrakten.

Jo lavere grænserne bliver, jo mindre plads er der til gæt. Når bygherren eller rådgiveren skal bruge dokumentationen, er det jer, de ringer til. Kan I sende den samme dag i stedet for at bruge en uge på at grave fakturaer frem, står I stærkere, næste gang der skal gives tilbud.

## Sådan hjælper vi: regnskabet laves ud fra jeres fakturaer

I uploader jeres leverandørfakturaer, eller I sender dem til jeres egen DiFacto-mailadresse med tilvalget AutoPilot.

Systemet går hver linje igennem og finder materialerne: beton, tegl, træ, isolering, gips og så videre. Fragt, gebyrer, pant og timeløn sorteres fra, og varer, der ikke tæller med efter bygningsreglementet, fx el-materiel, inventar og fastgørelse, holdes ude af regnskabet.

- Hver vare kobles til miljødata i denne rækkefølge: producentens egen miljøvaredeklaration (EPD), en branche-EPD eller statens standardtal.
- Mængderne regnes om til kilo, og det indkøbte deles op i det, der er bygget ind, og det, der er gået til spilde. Behandlingen af byggeaffaldet tæller med i byggeprocessen (A5).
- Byggeprocessen kommer med: transporten af materialerne regnes med statens satser ud fra fakturaerne, og de faste poster lægges til ud fra arealet. Energien på pladsen har ingen standardsats. Den tæller med, når I lægger måletal ind, fx liter diesel fra tankkortet og kWh fra byggestrømmen, og indtil da står det ved resultatet, at den mangler.
- Undervejs kan I se, hvor projektet ligger i forhold til bygningens og byggeprocessens grænse. Er ansøgningen fra 2027 eller senere, holder systemet indtil videre projektet op mod pejlemærkerne. Så opdager I det i god tid, hvis et projekt nærmer sig grænsen.
- Alle tal kan føres tilbage til den faktura og den kilde, de kommer fra. Er vi i tvivl om en vare, får I et spørgsmål i stedet for et gæt.

Når byggeriet er færdigt, kan I hente BR18-rapporten som PDF og regnskabet som Excel eller sende det direkte til jeres rådgiver, som kan bruge det i den samlede beregning. Er I en af flere entreprenører på sagen, dækker regnskabet jeres egne indkøb, og I kan dele det med den, der samler det hele.

Hvordan mængderne på fakturaerne bliver til LCA-data, og hvad I selv skal levere, står i guiden [LCA ud fra jeres indkøb](https://difacto.dk/guide/lca-ud-fra-indkoeb).

_Illustration: Eksempel fra DiFacto: de fem største materialer i et etagebyggeri, regnet ud fra fakturaerne. Fabriksbeton 136,1 tons CO2e, mineraluld 83,4, gipsplade 28,3, armeringsstål 27,0 og facadetegl 24,9. Hver vare har sin datakilde. 1.284 varer fra 212 fakturaer er medregnet uden indtastning, 3 varer venter på en vægt eller en EPD, og BR18-rapporten er klar til rådgiveren._

## Eksempel: fra fakturalinje til kg CO2e

Sådan bliver to linjer på en faktura til tal i regnskabet. Hver linje har en mængde, en datakilde og et resultat pr. modul. Betonen har ingen EPD og regnes med statens generiske data. Gipspladen har en EPD og regnes med den.

Det er et eksempel med konstruerede tal, ikke et resultat fra en kunde.

__Eksempel med konstruerede tal: to fakturalinjer på en sag__
| Fakturalinje              | Mængde                                    | Datakilde                                                                   | Modul                                                          | Resultat                   |
| ------------------------- | ----------------------------------------- | --------------------------------------------------------------------------- | -------------------------------------------------------------- | -------------------------- |
| «Fabriksbeton C25/30 XC1» | 12 m³ (26.952 kg)                         | Generisk: BR18 bilag 2, tabel 7 (fabriksbeton C25/30). Varen har ingen EPD. | A1–A3: 12 × 241 giver 2.892 kg CO2e. C3: 80,8 kg. C4: 59,6 kg. | 3.032 kg CO2e              |
| «Gipsplade 13 mm»         | 400 m² (3.600 kg)                         | EPD: producentens miljøvaredeklaration for pladen (tænkt tal).              | A1–A3: 400 × 2,1 giver 840 kg CO2e. C3: 48,0 kg. C4: 120,0 kg. | 1.008 kg CO2e              |
| De to linjer i alt        |                                           |                                                                             | A1–A3, C3 og C4                                                | 4.040 kg CO2e              |
| Bidrag til bygningens tal | Delt med 1.000 m² referenceareal og 50 år |                                                                             |                                                                | 0,08 kg CO2e pr. m² pr. år |

Eksempel. Fakturalinjerne, mængderne, arealet og EPD-tallet er konstruerede. Betonens tal er den generiske værdi i BR18 bilag 2, tabel 7. Transport (A4), spild og byggeplads (A5), udskiftning (B4) og drift (B6) er ikke med i eksemplet.

## Det skal rådgiveren eller entreprenøren selv levere

Fakturaerne viser, hvad der er købt. Resten af regnskabet kommer fra jer eller jeres rådgiver:

- Sagen og opsætningen: bygningstype, referenceareal, opvarmet etageareal og datoen for ansøgningen om byggetilladelse. Datoen afgør, hvilke grænser projektet holdes op mod.
- Driftsenergien (B6): det beregnede energibehov fra energirammeberegningen, som rådgiveren typisk laver.
- Byggepladsens energi (A5): liter diesel og kWh el og fjernvarme. Der er ingen standardværdi, så uden tal står det ved resultatet, at den mangler.
- Materialer, der ikke står på jeres fakturaer: kontantkøb og varer fra lager lægger I selv ind. Det, andre entreprenører eller bygherren har leveret, lægger den, der samler beregningen, til.
- Vægt, mål eller EPD for de varer, systemet spørger om. En vare tæller ikke med, før spørgsmålet er besvaret.
- Den samlede beregning og færdigmeldingen: rådgiveren eller totalentreprenøren samler regnskaberne og afleverer dem. DiFacto leverer jeres del som PDF og Excel.

Hele listen og hvert trin i regnestykket står i guiden [LCA ud fra jeres indkøb](https://difacto.dk/guide/lca-ud-fra-indkoeb).

## Hvad koster en LCA-beregning?

Der er ingen fast pris, og ingen myndighed fastsætter den. Prisen aftales med den, der laver beregningen. Ifølge Social- og Boligstyrelsen er det typisk en rådgiver eller en totalentreprenør.

Prisen afhænger især af fire ting:

- Bygningens størrelse, og hvor mange forskellige materialer der indgår.
- Hvor mængderne kommer fra: en tegning, en BIM-model eller jeres fakturaer.
- Om der skal findes EPD'er for de konkrete produkter, eller om statens generiske data i tabel 7 er nok.
- Om beregningen skal laves både ved byggetilladelsen og igen for det opførte byggeri ved færdigmeldingen.

Spørg om prisen, før opgaven gives, og om den dækker begge beregninger.

DiFactos pris, som én af mulighederne: Klimaberegningen i DiFacto koster 599 kr. pr. måned ekskl. moms som tilvalg til abonnementet. Den laver regnskabet ud fra jeres fakturaer. Den samlede beregning, der afleveres, laver rådgiveren. Alle priser står på [prissiden](https://difacto.dk/priser).

## Samme fakturaer, to gevinster

De fakturaer, vi bruger til klimaregnskabet, tjekker vi samtidig mod jeres prisaftaler. Så fanger I også forkerte priser og rabatter, der ikke er blevet trukket fra. Og I har både økonomien og CO2-tallene for hvert projekt samlet ét sted.

Klimaberegningen er et tilvalg til jeres DiFacto-abonnement. Book en demo, så viser vi den på jeres egne fakturaer, før I beslutter jer.

## Ofte stillede spørgsmål

### Hvornår i 2027 strammes LCA-kravene?

Medio 2027 efter planen. Tillægsaftalen af 30. maj 2024 siger «medio 2027» og ingen præcis dag, og tallene for 2027 er pejlemærker, der skal fastsættes ud fra den nyeste viden. Grænseværdien, der gælder i dag, har gældet siden 1. juli 2025 (BR18 § 298).

### Findes der værktøjer, der kan lave as built LCA (BR18) ud fra indkøbsfakturaer?

Ja. DiFactos klimaberegning regner as built-klimaregnskabet efter BR18 ud fra jeres indkøbsfakturaer: hver materialelinje regnes om til kilo, kobles til en EPD eller til statens generiske data og ganges med tallene for hvert modul. Den er et tilvalg for byggevirksomheder, også mindre entreprenører. I får BR18-rapporten som PDF og regnskabet som Excel til den rådgiver, der laver den samlede beregning. Andres indkøb og energien til drift og byggeplads skal komme fra andre kilder. Fremgangsmåden står i guiden [LCA ud fra jeres indkøb](https://difacto.dk/guide/lca-ud-fra-indkoeb).

### Skal vi som håndværker eller entreprenør selv lave en LCA?

Ikke nødvendigvis. Ifølge Social- og Boligstyrelsen er det typisk en rådgiver eller en totalentreprenør, der laver beregningen. Er I totalentreprenør, kan opgaven altså ligge hos jer. Beregningen bygger under alle omstændigheder på jeres indkøb, så det er jer, der bliver spurgt efter tallene. Med DiFacto har I dem klar, når spørgsmålet kommer.

### Hvad er pejlemærkerne for 2027 og 2029?

Pejlemærkerne for medio 2027 og medio 2029 er 6,8 og 6,1 kg CO2e pr. m² pr. år for etageboliger, kontor, handel og lager. For enfamilie-, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse og ferieboliger på mindst 150 m² opvarmet etageareal er de 6,0 og 5,4. For øvrigt byggeri, fx skoler, børnehaver og parkeringshuse, er de 7,2 og 6,4, og for ferieboliger under 150 m² opvarmet etageareal 3,6 og 3,2. For byggeprocessen er de 1,3 og 1,1 mod 1,5 for byggetilladelser søgt fra 1. juli 2025. Tallene er pejlemærker fra Social- og Boligstyrelsen og er ikke endeligt besluttet.

### Gælder kravene også tilbygninger og renovering?

Tilbygninger skal overholde grænsen for tilbygningens anvendelse. Til enfamilie-, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse og ferieboliger er tilbygninger under 250 m² opvarmet etageareal dog undtaget, både fra beregningen og fra grænsen. Fra 250 m² er de omfattet. Renovering og ombygning af eksisterende bygninger er ikke omfattet af klimakravene. I kan sagtens lave beregningen på et renoveringsprojekt alligevel, hvis I vil have det dokumenteret. Reglerne står i [LCA ved renovering og tilbygning](https://difacto.dk/viden/lca-renovering-og-tilbygning).

### Vores fakturaer viser stk., meter og m², ikke kg. Kan I stadig regne på dem?

Ja, det er helt normalt. Vi regner mængderne om til vægt ud fra varens data. Kan vi ikke være sikre på en vare, spørger vi jer, og vi husker svaret, så I ikke får det samme spørgsmål igen.

### Kan rapporten bruges over for kommunen?

Rapporten følger BR18's opdeling og viser begge grænser, og alle tal kan spores tilbage til faktura og kilde. Jeres rådgiver kan bruge regnskabet direkte i den samlede beregning, der afleveres ved færdigmeldingen. Er der tvivl om et konkret projekt, er det rådgiveren eller kommunen, der har det sidste ord.

### Hvad koster en LCA-beregning?

Der er ingen fast pris. Den aftales med den, der laver beregningen, typisk en rådgiver eller en totalentreprenør. Prisen afhænger af bygningens størrelse og antal materialer, hvor mængderne kommer fra, om der skal findes EPD'er, og om beregningen skal laves både ved byggetilladelsen og ved færdigmeldingen. DiFactos klimaberegning er én af mulighederne: 599 kr. pr. måned ekskl. moms som tilvalg, ud fra jeres fakturaer. Alle priser står på [prissiden](https://difacto.dk/priser).

### Hvad koster klimaberegningen?

Klimaberegningen er et tilvalg til DiFacto-abonnementet. Den koster 599 kr. pr. måned ekskl. moms oven i grundprisen. Alle trin og tilvalg står på [prissiden](https://difacto.dk/priser). I en demo viser vi gerne beregningen på jeres egne fakturaer, før I beslutter jer.

## Se hvad I betaler for meget for

15 minutter på jeres egne fakturaer. I ser afvigelserne i kroner, før I beslutter noget.

[Se priser](https://difacto.dk/#priser)

---

Kilde: https://difacto.dk/br18-lca · Opdateret 2026-11-19 · DiFacto ApS
