# LCA ud fra jeres indkøb: as built-klimaberegning fra leverandørfakturaer

Guide · Senest opdateret 19. november 2026 · 12 min. læsning · Af DiFacto · https://difacto.dk/guide/lca-ud-fra-indkoeb

**Kort svar:** En as built-LCA efter BR18 skal vise de materialer, der faktisk er brugt i bygningen, og dem viser jeres indkøbsfakturaer med vare, mængde og enhed. Hver materialelinje regnes om til datakildens enhed og til kilo, kobles til en EPD eller til de generiske data i BR18 bilag 2, tabel 7, og ganges med tallene for hvert modul. Spild hører til byggeprocessen (A5), og returvarer skal trækkes fra. Andres indkøb og energien til drift og byggeplads skal komme fra andre kilder.

Mange af tallene til klimaberegningen efter BR18 står allerede på jeres leverandørfakturaer: hvilken vare, hvor meget og hvornår. Guiden viser, hvordan en fakturalinje bliver til LCA-data, hvad fakturaerne ikke fortæller, og hvad I selv skal levere. Grænseværdierne og pejlemærkerne for 2027 og 2029 står på [BR18 og LCA](https://difacto.dk/br18-lca).

## Hvad er en LCA efter BR18, og hvornår laves den?

LCA står for livscyklusvurdering. Efter bygningsreglementets § 297 skal nye bygninger og tilbygninger have en beregning af bygningens klimapåvirkning over hele livscyklussen. Der er undtagelser, fx uopvarmede bygninger under 50 m² etageareal og tilbygninger under 250 m² opvarmet etageareal til stuehuse, enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse og ferieboliger (§ 297, stk. 2 og 3). Renovering, hvor der ikke bygges til, er ikke omfattet. Hvad der gælder ved renovering og tilbygning, står i [LCA ved renovering og tilbygning](https://difacto.dk/viden/lca-renovering-og-tilbygning).

Resultatet opgøres i kg CO2e pr. m² pr. år over 50 år fra færdigmeldingen. Beregningen og forudsætningerne for den skal dokumenteres på byggesagen ved færdigmeldingen (§ 40). Ifølge Social- og Boligstyrelsens vejledning skal beregningen afspejle de mængder og materialer, der er brugt i bygningen, når den står færdig og kan tages i brug. Styrelsens guide til entreprenører kalder det «as built»: LCA'en skal vise det opførte byggeri. Dokumentationen kan være følgesedler og fakturaer for materialeleverancer til byggepladsen.

Bygningens liv er delt op i moduler, fra materialernes fremstilling (A1–A3) til bortskaffelse (C3–C4). De er forklaret i [artiklen om EPD'er](https://difacto.dk/viden/epd-miljoevaredeklaration#livscyklussens-moduler-a1-a3-a4-a5-b-c-og-d). Byggeprocessen (A4–A5), dvs. transport til pladsen og energi og affald på pladsen, har én fælles grænse, se [byggeprocessens klimakrav](https://difacto.dk/viden/byggeprocessens-klimakrav).

## Det viser fakturaerne, og det viser de ikke

Mængderne i en LCA kan opgøres fra tegninger eller fra 2D- og 3D-BIM-modeller. De kan også komme fra det, der faktisk er købt. Leverandørfakturaen viser varenummer, varetekst, mængde, enhed, leverandør og dato. Varenummer og tekst fører til produktet og producenten og dermed til en eventuel EPD.

Men fakturaerne er ikke hele regnskabet:

- **Købt er ikke det samme som indbygget.** Spild og afskær er en del af købet. Det bliver til byggeaffald og hører til byggeprocessen (A5), ikke til bygningens materialer.
- **Returvarer skal trækkes fra.** De står på en kreditnota eller som en minuslinje på fakturaen.
- **Én faktura kan dække flere sager.** Den kan også have varer til lageret.
- **Andres indkøb står ikke på jeres fakturaer.** Det gælder underentreprenørernes materialer og bygherrens egne leverancer. Kontantkøb og varer fra jeres eget lager mangler også.
- **Driften og pladsens energi står ikke på materialefakturaerne.** Driftsenergien (B6) kommer fra energirammeberegningen. Diesel og byggestrøm står på tankkort- og elfakturaer.
- **Dele, der ikke er lavet endnu, skal med.** Afleveres bygningen som råhus, skal gulv, maling, fliser og andet, der skal til, før den kan tages i brug, alligevel med. De regnes ud fra en bedste vurdering, ikke ud fra fakturaer.

Hvad det enkelte fag køber, og hvad der tæller, står på fagsiderne for [tømrer](https://difacto.dk/haandvaerkere/toemrer), [murer](https://difacto.dk/haandvaerkere/murer), [maler](https://difacto.dk/haandvaerkere/maler), [VVS](https://difacto.dk/haandvaerkere/vvs), [elektriker](https://difacto.dk/haandvaerkere/elektriker), [entreprenør](https://difacto.dk/haandvaerkere/entreprenoer), [tagdækker](https://difacto.dk/haandvaerkere/tagdaekker), [snedker](https://difacto.dk/haandvaerkere/snedker), [gulvlægger](https://difacto.dk/haandvaerkere/gulvlaegger), [smed](https://difacto.dk/haandvaerkere/smed), [kloakmester](https://difacto.dk/haandvaerkere/kloakmester) og [ventilation](https://difacto.dk/haandvaerkere/ventilation).

## Trin for trin

### 1. Saml fakturaerne for sagen

Saml alle leverandørfakturaer, der hører til sagen. Skriv sagsnummeret på hver ordre, og bed leverandørerne om at føre det med over på fakturaen. Så kan den placeres på den rigtige sag. Står der varer til flere sager på samme faktura, så notér, hvilke linjer der hører til hvilken sag.

### 2. Sortér det fra, der ikke er en del af bygningen

Fragt, gebyrer, pant og timeløn er ikke materialer. Værktøj er ikke en del af bygningen. Bilag 2, tabel 6, viser, hvilke bygningsdele der skal med i beregningen (§ 297, stk. 6). Tabellen giver også eksempler på det, der ikke skal med. Kabelbakker, eltavler, belysning, køkkenskabe og løst inventar er markeret «Nej». Det samme gælder byggepladsens stillads og skurvogne. Solceller, der indgår i energirammen, og elevatorer er derimod markeret «Ja».

### 3. Find materialet og datakilden

Bestem, hvad varen fysisk består af: beton, tegl, gips, træ, mineraluld og så videre. Find derefter tallene. BR18 bruger statens [generiske data](https://difacto.dk/ordbog/generiske-data) i bilag 2, tabel 7, og en gyldig og relevant [EPD](https://difacto.dk/ordbog/epd) kan bruges i stedet (§ 297, stk. 7 og 8). Hvornår en EPD kan bruges, står i [artiklen om EPD'er](https://difacto.dk/viden/epd-miljoevaredeklaration#hvornaar-kan-epd-en-bruges). Notér datakilden for hver linje, så tallet kan spores.

### 4. Regn mængden om til datakildens enhed og til kilo

På fakturaen står mængden i stk., meter, m², m³ eller kg. Tabel 7 opgør hvert materiale pr. deklareret enhed, fx 1 m³ eller 1 m², og har en massefaktor, der siger, hvad enheden vejer. Står der stk. eller meter, regnes mængden om via varens mål. Står der «45x195» på en linje i meter, er det tykkelse og bredde i mm. Vægten kan I også bruge til transporten til pladsen (A4), hvor tabel 10 har satser pr. kg som alternativ til målt brændstof. Affaldsbehandlingen (A5) opgør tabel 11 pr. kg.

### 5. Del købet i indbygget og spild

Træk spild og afskær fra det købte. Det, der er bygget ind, tæller som bygningens materialer. Spildet bliver til byggeaffald og tæller i byggeprocessen (A5). Er varer leveret retur, så træk dem også fra.

### 6. Gang mængden med tallene for hvert modul

Gang den indbyggede mængde med datakildens tal for fremstilling (A1–A3), forbehandling af affald (C3) og bortskaffelse (C4). Modul D regnes også, men står for sig og tæller ikke med i grænsen. Skal et materiale skiftes ud inden for de 50 år, tæller udskiftningerne i B4. Levetiderne står i BUILD levetidstabel (BUILD Rapport 2021:32), som § 297, stk. 10, henviser til.

### 7. Læg byggeprocessen og driften til

Byggeprocessen er mere end materialerne: brændstof, el og varme på pladsen og bortkørsel af affald og jord. Tallene står i jeres tankkort-, el- og affaldsbilag, se [hvilke tal entreprenøren skal have klar](https://difacto.dk/viden/byggeprocessens-klimakrav#hvilke-tal-skal-entreprenoeren-have-klar). Driftsenergien (B6) regnes ud fra bygningens beregnede energibehov og emissionsfaktorerne i bilag 2, tabel 8.1 (§ 297, stk. 11). For byggeri uden for energirammen, fx ferieboliger og tilbygninger, kan statens standardværdier bruges (stk. 12).

### 8. Del med arealet, og hold resultatet op mod grænserne

Materialer, udskiftning og bortskaffelse deles med referencearealet og 50 år. Driftsenergien deles med det opvarmede etageareal og 50 år. Byggeprocessen deles også med referencearealet og 50 år. Materialer og drift holdes samlet op mod bygningens grænse, og byggeprocessen (A4–A5) holdes op mod sin egen.

## Regneeksempel: en linje med fabriksbeton

På fakturaen står «Fabriksbeton C25/30 XC1», 12 m³. Tabel 7 har en række for den betontype (#B1433), en branche-EPD fra EPD Danmark. Den er opgjort pr. m³:

| Modul | kg CO2e pr. m³ | 12 m³ |
|---|---|---|
| A1–A3 Fremstilling | 241 | 2.892 |
| C3 Forbehandling af affald | 6,73 | 80,8 |
| C4 Bortskaffelse | 4,97 | 59,6 |
| D Genbrugspotentiale (uden for grænsen) | −4,6 | −55,2 |

Massefaktoren er 2.246 kg pr. m³, så betonen vejer 26.952 kg. Det er den vægt, transporten til pladsen (A4) regnes på. Bliver alle 12 m³ bygget ind, bidrager linjen med 3.032 kg CO2e til bygningens materialer (A1–A3, C3 og C4). Delt med et referenceareal på 1.000 m² og 50 år er det 0,061 kg CO2e pr. m² pr. år.

Et helt hus, hvor tømrerentreprisens fakturalinjer er regnet til kilo, datakilde og kg CO2e, står i [as built-eksemplet](https://difacto.dk/viden/as-built-lca-eksempel).

## Sådan gør DiFacto det

DiFactos klimaberegning går de samme trin igennem for hver sag. Den er et tilvalg til abonnementet for virksomheder i byggeriet, og prisen står i [prisberegneren](https://difacto.dk/#priser). Fakturaerne kommer ind ved upload, hvor I vælger sagen, eller med tilvalget AutoPilot via jeres egen DiFacto-mailadresse, hvor systemet foreslår sagen.

### Det gør systemet

- Fragt, gebyrer, pant og timeløn sorteres fra. Varer, som systemet klassificerer som el-materiel, inventar, fastgørelse eller fugemasse, tæller ikke med.
- Systemet sætter en materialeklasse på hver vare, fx beton, gips eller konstruktionstræ.
- Hver materialelinje kobles til en datakilde i denne rækkefølge: produktets EPD, en branche-EPD og ellers tabel 7. Datakilden står på linjen.
- Mængden regnes om til kilo. Står den i kg, bruges den. Ellers bruger systemet varens vægt pr. enhed eller målene i varens tekst og en fast densitet for materialetypen. Kiloene kan derfor afvige lidt fra tabel 7's massefaktor.
- Købet deles i det indbyggede og spild, og spildet tæller i byggeprocessen.
- Transporten af materialerne til pladsen og de faste poster for byggeprocessen lægges til med statens satser.
- Nye fakturaer på sagen opdaterer beregningen af sig selv.

### Det skal I selv levere

- **Sagen.** Opret sagen som et projekt i DiFacto, og sørg for, at fakturaerne ligger på det. En faktura hører til én sag.
- **Opsætningen.** Nybyggeri eller tilbygning, bygningstype, referenceareal, opvarmet etageareal og datoen for ansøgningen om byggetilladelse. Ansøgningsdatoen afgør, hvilke grænseværdier systemet bruger. Er ansøgningen fra 1. januar 2027 eller senere, holder systemet indtil videre projektet op mod Social- og Boligstyrelsens pejlemærker for 2027 og 2029. De er pejlemærker og ikke endeligt besluttet. Uden opvarmet areal er resultatet foreløbigt.
- **Driftsenergien (B6).** Det beregnede energibehov fra energirammeberegningen. I taster det ind eller uploader rapporten fra energirammeberegningen (Be18) som PDF. Systemet lægger tallene i felterne som forslag, og I gemmer selv. Ferieboliger under 150 m² og tilbygninger får statens standardværdi, indtil I taster andre tal.
- **Byggepladsens energi (A5).** Liter diesel og kWh el og fjernvarme. Uploader I en tankkort-, byggestrøms- eller fjernvarmefaktura, foreslår systemet mængderne. Der findes ingen standardværdi for pladsens energi. Uden tal tæller den 0, og det står ved resultatet, at den mangler.
- **Bortkørsel af jord.** Slå posten til, hvis der køres jord væk fra pladsen som affald.
- **Materialer, der ikke står på jeres fakturaer.** Kontantkøb og varer fra lager tilføjer I selv med beskrivelse, materialetype og mængde. De står tydeligt markeret i regnskabet. Materialer, som andre entreprenører eller bygherren har leveret, indgår ikke i jeres regnskab. Dem lægger den, der samler beregningen, til.
- **Svar på spørgsmål.** Mangler vægten eller miljødata for en vare, får I et spørgsmål under «Mangler dig», og varen tæller ikke med, før I har svaret. I kan skrive vægten eller målene, og har I en EPD for varen, kan I uploade den som PDF. En vægt gælder kun den ene linje. En EPD gælder varen fremover.
- **Valget af VVS-standardværdier.** Laver en anden entreprenør VVS'en, kan I vælge statens standardværdier for VVS i opsætningen. Så tæller jeres egne VVS-linjer ikke med.

### Det får I ud

- **BR18-rapporten som PDF.** Resumé, status mod begge grænser, modulerne og materialerne, først pr. varekategori og derefter linje for linje med datakilde.
- **Regnskabet som Excel.** Mængde, enhed, masse i kg og datakilde for hver linje, totalerne pr. modul og en liste over udeladte og afventende varer. PDF og Excel kan sendes på mail til den rådgiver, der laver den samlede beregning.
- **Deling.** Et delelink giver et andet firma, der bruger DiFacto, læseadgang til regnskabet. Er I en af flere entreprenører på sagen, kan den, der samler det hele, se jeres del.
- **Status undervejs.** Sagen vises mod både bygningens og byggeprocessens grænse. Resultatet afrundes til én decimal, før det holdes op mod grænsen. Mangler noget, står det ved siden af.

### Det kan klimaberegningen ikke i dag

- Den laver ikke en fil i et LCA-programs eget format, fx LCAbyg. Rådgiveren får PDF'en og Excel-filen.
- Materialerne er ikke fordelt på bygningsdele som ydervægge, dæk og tag.
- Materialeklasserne er grove. Har en vare ingen EPD, regnes al fabriksbeton som C25/30 og alt stål som stålplade, også armeringsstål. Tabel 7 har mere præcise rækker, så de linjer bør rådgiveren tjekke.
- Solceller i energirammen, elevatorer og personlifte skal med efter tabel 6. Systemet har ingen materialeklasse til dem, og el-materiel tæller ikke med. De skal lægges til i rådgiverens beregning.
- Kreditnotaer trækkes ikke fra, og den oprindelige linje tæller fuldt med. En returlinje med minus på en faktura står som et spørgsmål og tæller ikke med. Er en vare leveret retur, kan I udelade linjen og tilføje den mængde, der blev bygget ind, med «Tilføj materiale».
- En faktura kan ikke deles mellem to sager. Ligger der varer til en anden sag på fakturaen, så udelad de linjer. Tilføj materialerne på den anden sag med «Tilføj materiale».
- Systemet regner ikke energirammen ud. Driftsenergien kommer fra rådgiverens energirammeberegning.
- Statens standardværdi for driftsenergi regnes som el, også ved fjernvarme. Driftsenergien regnes fra ansøgningsåret, ikke fra det år, bygningen tages i brug. Begge dele giver et højere tal, ikke et lavere.

De samme fakturaer kontrolleres også mod jeres prisaftaler, se [guiden til kontrol af leverandørfakturaer](https://difacto.dk/guide/kontrol-af-leverandoerfakturaer).

## Ofte stillede spørgsmål

### Kan man lave en as built-LCA efter BR18 ud fra indkøbsfakturaerne?

Ja, for de materialer, der står på indkøbsfakturaerne. Fakturaen viser vare, mængde og enhed. Hver materialelinje kan regnes om til kilo og kobles til en EPD eller til statens tal i BR18 bilag 2, tabel 7. Købt er ikke det samme som indbygget. Spild tæller i byggeprocessen (A5), og returvarer skal trækkes fra. Materialer, som andre har købt, driftsenergien og byggepladsens energi skal komme fra andre kilder.

### Hvornår skal klimaberegningen afleveres?

Beregningen og forudsætningerne for den dokumenteres på byggesagen ved færdigmeldingen, jf. BR18 § 40. Ifølge Social- og Boligstyrelsens vejledning skal den afspejle de mængder og materialer, der er brugt i bygningen, når den står færdig og kan tages i brug.

### Hvordan regner man en fakturalinje om til kg CO2e?

Find materialet og datakilden, regn mængden om til datakildens enhed og til kilo, og gang med tallene for hvert modul. I tabel 7 (række #B1433) har fabriksbeton C25/30 241 kg CO2e pr. m³ i A1–A3, så 12 m³ giver 2.892 kg CO2e. Transporten til pladsen og affaldet regnes på vægten.

### Hvad skal vi selv levere til klimaberegningen i DiFacto?

Sagen med fakturaerne på, bygningstype, referenceareal, opvarmet etageareal og ansøgningsdato. Desuden driftsenergien fra energirammeberegningen, liter diesel og kWh fra byggepladsen og kontantkøb og varer fra lager. Mangler vægten eller miljødata for en vare, får I et spørgsmål.

### Kan klimaberegningen sendes direkte til LCAbyg?

Nej. Klimaberegningen laver ikke en fil i LCAbygs eget format. Rådgiveren får BR18-rapporten som PDF og regnskabet som Excel med mængde, enhed, masse og datakilde for hver linje.

### Tæller returvarer og kreditnotaer med?

Varer, der er leveret retur, er ikke bygget ind og skal trækkes fra det købte. I DiFacto trækkes kreditnotaer ikke fra i dag, og den oprindelige linje tæller fuldt med. En returlinje med minus på en faktura står som et spørgsmål og tæller ikke med. I kan udelade den oprindelige linje og tilføje den mængde, der blev bygget ind, som materiale uden faktura.

## Kilder

- [BR18 §§ 297–298: Klimapåvirkning](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/krav/297_298/) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Vejledning om bygningers klimapåvirkning (1. juli 2025), afsnit 1.1: omfattede bygninger og dokumentation ved færdigmelding](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/brv/bygningers-klimapaavirkning-1-juli-2025/kap-1_1/) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Vejledning om bygningers klimapåvirkning (1. juli 2025), afsnit 1.2: livscyklus, betragtningsperiode og arealer](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/brv/bygningers-klimapaavirkning-1-juli-2025/kap-1_2/) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Vejledning om bygningers klimapåvirkning (1. juli 2025), afsnit 1.4: bygningsdele, mængder og råhuse](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/brv/bygningers-klimapaavirkning-1-juli-2025/kap-1_4/) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Vejledning om bygningers klimapåvirkning (1. juli 2025), afsnit 1.7: byggeproces](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/11/brv/bygningers-klimapaavirkning-1-juli-2025/kap-1_7/) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Entreprenørens og håndværkerens rolle ift. klimakravene i bygningsreglementet (revideret december 2024)](https://sbst.dk/Media/638731488482376925/VCBK_Entreprenorer_opt-a%5B1%5D.pdf) — Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
- [Bilag 2, tabel 6: Bygningsdele til beregning af klimapåvirkning (med Excel-fil)](https://www.bygningsreglementet.dk/bilag/b2/bilag_2/tabel_6/) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Bilag 2, tabel 7: Generisk datagrundlag (med Excel-fil, række #B1433)](https://www.bygningsreglementet.dk/bilag/b2/bilag_2/tabel_7/) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Bilag 2, tabel 10 og 11: byggeprocessens energi, transport og affald](https://www.bygningsreglementet.dk/bilag/b2/bilag_2/?Layout=ShowAll) — Social- og Boligstyrelsen (bygningsreglementet.dk)
- [Hvad er LCAbyg?](https://www.lcabyg.dk/) — LCAbyg ApS

## Sådan virker det i DiFacto

- Hjælpecenter: [LCA-modulet: fra fakturalinje til CO₂e](https://difacto.dk/hjaelp/klimaberegning-lca.md)

## Læs også

- [Hvad er en EPD? Miljøvaredeklarationer forklaret for byggeriet](https://difacto.dk/viden/epd-miljoevaredeklaration.md)
- [Byggeprocessens klimakrav: transport, byggepladsens energi og spild (A4–A5)](https://difacto.dk/viden/byggeprocessens-klimakrav.md)
- [LCA ved aflevering: hvad skal dokumenteres, og hvem leverer tallene?](https://difacto.dk/viden/lca-ved-aflevering.md)
