Entreprenørens leverandørfakturaer: materialer, materiel og klimakrav

Forklaret · Senest opdateret 19. november 2026 · 6 min. læsning · Af DiFacto

Kort svar

Entreprenørens fakturaer domineres af beton, stål, jord og grus, materielleje, underentreprenører og transport. Fejl sidder i følgesedler, tillæg, ton mod m³ og lejeperioder. Klimakravene rammer både materialerne og byggeprocessen. Betonens styrkeklasse og pladsens diesel tæller.

Hos entreprenøren kan én fakturalinje være et helt læs beton eller en måneds leje af en maskine. Fakturaerne kommer fra betonværker, stålleverandører, grusgrave, udlejere af materiel, vognmænd og underentreprenører. Mange af dem er afregnet efter følgesedler, vejesedler eller timer. Her ser vi på de linjer, hvad der skal tjekkes, og hvad klimakravene i BR18 betyder, når I både køber materialerne og driver pladsen. Det fælles for alle fag står på siden for håndværkere og byggeri. Stål pr. kg og meter står på smedens side, og kloakrør og jord på kloakmesterens side.

Entreprenørens fakturaer: varer, materiel og ydelser

PostTypisk enhedHvad fakturaen bygger på
Fabriksbetonm³ pr. læs, plus tillægFølgesedler med tid, mængde og betontype
Armering og konstruktionsstålkg, ton, stk. eller netOrdre, tegning eller vejeseddel
Sand, grus, stabil og stenton eller m³Vejesedler
Bortkørsel af jord og affaldton, tur eller timeVejesedler og køresedler
Leje af materieldag, uge eller månedLejeaftale og afmelding
Vognmandtime, tur eller tonKøresedler
Underentreprenørera conto og ekstraarbejderKontrakt og aftalesedler
DieselliterTankkort eller tankbil

Hvad entreprenøren skal tjekke

Beton

Læg følgesedlerne sammen, og hold dem op mod fakturaens m³. Tjek betontypen på følgesedlen mod linjen. Tillæg for pumpe, ventetid, vinter, lørdag eller små læs kan være aftalt, men skal kunne findes i aftalen. Ventetid kan tjekkes på følgesedlens tidspunkter.

Stål og dagspriser

Armering og stål kan være prissat efter en dagspris. Tjek, om aftalen har fast pris eller dagspris, og hvilken dato fakturaen er regnet fra. Står armeringen i stk. og prisen pr. kg, skal stængerne regnes om til kg. Se eksemplet længere nede.

Ton eller m³

Grus og sand kan være aftalt pr. m³ og faktureret pr. ton, eller omvendt. Så skal aftalen sige, hvilken omregning der gælder. Tjek vejesedlerne mod fakturaens ton.

Materielleje

Hold lejeperioden op mod den dag, maskinen blev afmeldt. Tjek, at den samme maskine ikke står på to sager i samme periode, og at transport, brændstof og rengøring kun står, hvis det er aftalt.

Vognmænd

Timer på fakturaen skal passe med køresedlerne. Kører vognmanden pr. tur eller pr. ton, skal antallet passe med vejesedlerne.

Underentreprenører

En a conto-faktura skal passe med kontraktens betalingsplan. Et ekstraarbejde skal have en underskrevet aftaleseddel. Uden den er der intet at holde fakturaen op mod.

Sagen

Har I mange sager i gang, er sagen lige så vigtig at tjekke som prisen. Leveringsadressen og sagsnummeret afgør, hvor udgiften havner. Se varer på den forkerte sag og godkendelse af leverandørfakturaer.

Klimakravene: materialerne og pladsen

Social- og Boligstyrelsen skriver, at det normalt er totalentreprenørens ansvar, at byggeriet overholder bygningsreglementet, herunder klimakravene. Som underentreprenør skal I typisk skaffe data. Hvad I skal levere, til hvem og hvornår, afhænger af kontrakten, og styrelsen anbefaler at aftale det fra start.

Der er to grænser. Materialer og drift har én (§ 298, stk. 1). Byggeprocessen (A4–A5) har sin egen på 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år for ansøgninger fra 1. juli 2025 (§ 298, stk. 5). Styrelsen nævner 1,3 for 2027 og 1,1 for 2029 som pejlemærker, der ikke er endeligt besluttet.

Materialerne

Beton og stål er tunge poster. Bilag 2, tabel 6, afgrænser, hvad der tæller (§ 297, stk. 6). Fundamenter og terrændæk tæller med alle materialer, men uden afretningslag og sandpude. Byggepladsen tæller ikke som materiale: hegn, køreplader, stillads og skurvogne er markeret «Nej», og det samme gælder byggegruben og terrænreguleringen. Spuns tæller kun som permanente indfatningsvægge til selve bygningen.

Styrelsen skriver, at fundamentet bør opgøres ud fra de faktiske leverancer og mængder, ikke ud fra tegninger. Mængden af fabriksbeton kan bygge på leverandørens oplysninger. Følgesedlerne er altså dokumentation.

Betontypen betyder noget. I tabel 7 har fabriksbeton C25/30 (#B1433) 241 kg CO2e pr. m³ i fremstillingen, og C35/45 med CEM I (#B1441) har 362. 40 m³ giver 9.640 eller 14.480 kg CO2e, alt efter typen, ca. 50 % forskel. Behold derfor styrke- og eksponeringsklassen fra følgesedlen.

Regneeksempel: armering i stk.

På fakturaen står 300 stk. armeringsjern Ø12, 6 m. Med stålets massefaktor i tabel 7 (7.850 kg pr. m³) vejer en meter 0,888 kg, og linjen 1.598 kg. Med 1.144 kg CO2e pr. ton for armeringsstål (#D1590) giver det 1.828 kg CO2e i A1–A3.

Byggepladsen

Diesel til maskiner, byggestrøm, varme til udtørring og affald tæller i A5. Energi til maskiner under 1 ton kan udelades (§ 297, stk. 9). Forbruget på pladsen skal opgøres ud fra målinger eller energiregninger. Affald kan opgøres ud fra vejesedler, og for bortkørsel af jord og affald må der bruges standardværdier. Hvilke bilag rådgiveren typisk beder om, står i hvilke tal entreprenøren skal have klar.

Underentreprenørernes materialer står ikke på jeres fakturaer. Skal de med i jeres opgørelse, skal kontrakten sige, at de leverer mængderne. Hele fremgangsmåden står i guiden til LCA ud fra indkøb.

Sådan gør DiFacto det

DiFacto holder hver varelinje op mod jeres prisaftale, og varer uden aftale mod det, I har betalt før. Fakturaerne kommer ind ved upload, hvor I vælger sagen, eller med tilvalget AutoPilot via jeres egen DiFacto-mailadresse, hvor systemet foreslår sagen.

Klimaberegningen er et tilvalg for virksomheder i byggeriet. Byggeprocessen (A4 og A5) har sin egen sektion. Uploader I en tankkort-, byggestrøms- eller fjernvarmefaktura, foreslår systemet mængderne, og I gemmer selv. Materialeklasserne er grove: har en vare ingen EPD, regnes al fabriksbeton som C25/30 og alt stål som stålplade, også armeringsstål. De linjer bør rådgiveren tjekke. Materialer, som andre entreprenører har leveret, indgår ikke i jeres regnskab, men et delelink giver den, der samler beregningen, læseadgang til jeres del. Læs mere om klimaberegning ud fra fakturaerne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal stå på fakturaen fra grossisten?

De oplysninger, momsreglerne kræver, bl.a. varens mængde og art og prisen pr. enhed uden moms. Enheden er det, der oftest går galt for entreprenøren: beton står i m³, armering i kg eller ton, og jord og grus i ton eller m³. Tjek, at enheden er den samme som i prisaftalen, og at varenummeret står på linjen. Hele listen står i hvad skal en faktura indeholde?.

Hvem har ansvaret for klimaberegningen, entreprenøren eller bygherren?

Bygherren har det endelige ansvar. Ifølge Social- og Boligstyrelsen er det normalt totalentreprenørens ansvar, at byggeriet overholder bygningsreglementet, også klimakravene. Underentreprenører skaffer typisk data. Kontrakten afgør, hvem der leverer hvad.

Tæller sandpude og stabil under fundamentet med i LCA'en?

Nej. Efter BR18 bilag 2, tabel 6, tæller fundamenter og terrændæk med alle materialer, men uden afretningslag og sandpude. Byggegrube, terrænregulering, køreplader og stillads tæller heller ikke.

Hvorfor betyder betonens styrkeklasse noget?

Fordi tabel 7 har hver sin række pr. betontype. C25/30 (#B1433) har 241 kg CO2e pr. m³ i fremstillingen, og C35/45 med CEM I (#B1441) har 362. Behold styrke- og eksponeringsklassen fra følgesedlen.

Kilder

Artiklen som tekst (markdown)

Se hvad I betaler for meget for

15 minutter på jeres egne fakturaer. I ser afvigelserne i kroner, før I beslutter noget.

Se priser