Hvad er en EPD? Miljøvaredeklarationer forklaret for byggeriet

Forklaret · Senest opdateret 19. november 2026 · 12 min. læsning · Af DiFacto

Kort svar

EPD står for Environmental Product Declaration, på dansk miljøvaredeklaration: et dokument om en byggevares miljøpåvirkning, herunder klimapåvirkningen, lavet efter standarden EN 15804. Den er verificeret af en uafhængig tredjepart og kan i en BR18-klimaberegning erstatte statens generiske data. Tallene står pr. deklareret enhed, fordelt på livscyklussens moduler. Producenten får den lavet, en programoperatør udgiver den, og den gælder i op til fem år.

Nye bygninger og tilbygninger skal som hovedregel have en klimaberegning efter bygningsreglementet (§ 297). Der er undtagelser, fx uopvarmede bygninger under 50 m² etageareal. Hvert materiale skal have et tal for sin klimapåvirkning. Tallet kommer enten fra statens generiske data i bilag 2, tabel 7, eller fra en miljøvaredeklaration, en EPD. Her er, hvad en EPD indeholder, hvornår den må bruges, og hvor I finder den.

Hvad står der i en EPD?

En EPD bygger på en livscyklusvurdering (LCA) af produktet. Den oplyser flere miljøindikatorer, fx forsuring og energiforbrug. BR18 bruger kun én af dem: global opvarmning (GWP), opgjort i kg CO2e.

Tre ting kendetegner en EPD:

  • Den følger EN 15804. Standarden blev revideret i 2019. Den nye udgave hedder +A2, den gamle +A1. I en +A1-EPD står klimatallet under GWP, i en +A2-EPD under GWP-total. BR18 accepterer begge, så længe EPD'en er gyldig.
  • Den er verificeret af en uafhængig tredjepart, før den udgives.
  • Den er udgivet af en programoperatør. Programoperatøren sætter reglerne for, hvordan EPD'en laves og verificeres. Den danske programoperatør er EPD Danmark.

Alle tal står pr. deklareret enhed, fx 1 m², 1 m³ eller 1 ton. Står der stk. eller meter på fakturaen, skal mængden regnes om, før tallet kan bruges. Enheden kan også bygge på en egenskab ved varen. I tabel 7 er mineraluld opgjort pr. m² med en varmemodstand (R) på 1 m²K/W. For at bruge tallet skal I kende både tykkelsen og λ-værdien.

EPD og LCA: hvad er forskellen?

En LCA, livscyklusvurdering, er metoden: en beregning af miljøpåvirkningen gennem hele livscyklussen. En EPD er resultatet af en LCA for én byggevare, sat op efter EN 15804, verificeret og udgivet. En BR18-klimaberegning er en LCA af hele bygningen, og den bruger EPD'er og tabel 7 som data for hvert materiale. Kort sagt: en EPD bygger på en LCA af ét produkt, og bygningens LCA bygger på mange EPD'er.

EPDLCA
Hvad er det?Et dokument med miljødata for én byggevareEn beregning af miljøpåvirkningen gennem livscyklussen
Hvad dækker den?Et produkt eller en produkttypeEt produkt, en bygningsdel eller en hel bygning
Hvem laver den?Producenten, ofte med en konsulentFor bygningen: rådgiveren eller bygherren. For et produkt: producenten
ReglerEN 15804For bygningen: BR18 § 297 og vejledningen. For et produkt: EN 15804
KontrolVerificeret af en uafhængig tredjepart og udgivet af en programoperatørFor bygningen: dokumenteres over for kommunen ved færdigmeldingen
EnhedPr. deklareret enhed, fx 1 m²For bygningen i BR18: kg CO2e pr. m² pr. år

Hvordan bygningens beregning laves ud fra fakturaerne, står i LCA ud fra jeres indkøb.

Livscyklussens moduler: A1–A3, A4–A5, B, C og D

En EPD og en BR18-klimaberegning deler livscyklussen op i de samme moduler:

ModulHvad det dækkerGrænse i BR18
A1–A3Råmaterialer, transport til fabrikken og fremstillingBygningens
A4Transport til og fra byggepladsenByggeprocessens
A5Opførelse og montering: pladsens energi og spildByggeprocessens
B4Udskiftning af bygningsdeleBygningens
B6Energiforbrug til driftBygningens
C3–C4Forbehandling af affald og bortskaffelseBygningens
DPotentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelseOpgøres for sig, ikke med i grænsen

Fra EPD'en bruges A1–A3, C3, C4 og D. D skal med i beregningen, men tæller ikke med, når resultatet holdes mod grænsen. Transporten (A4) kan tages fra EPD'en, skaleret til den faktiske afstand, regnes ud fra brændstof- og elforbrug eller opgøres med statens faste satser i bilag 2, tabel 10. Byggeprocessen har sin egen grænse, se byggeprocessens klimakrav.

Mangler EPD'en både C3 og C4, kan et passende affaldsmodul fra tabel 7 bruges. Mangler EPD'en en værdi for D, anbefaler vejledningen at sætte værdien til 0. Affaldsmodulerne betyder meget for træ. Krydslamineret træ har i tabel 7 −664 kg CO2e pr. m³ i A1–A3, fordi træets optag af CO2 står dér. I C3 står 744. Uden C3 ville regnskabet tælle optaget med, men ikke udledningen, når træet til sidst brændes.

Produkt-EPD, branche-EPD og generiske data

BR18 nævner tre slags EPD'er (§ 297, stk. 8):

  1. Produktspecifik EPD. Gælder ét produkt fra én producent. Nogle dækker flere varianter og har skaleringsfaktorer, så tallet kan tilpasses den konkrete variant.
  2. Projektspecifik EPD. Lavet til et materiale eller produkt i netop det projekt.
  3. Branche-EPD. Et gennemsnit for en produkttype, som flere producenter har regnet sammen.

Findes der ingen EPD, bruges generiske data fra tabel 7. Andre generiske data må ikke bruges.

BR18 rangordner ikke de tre slags EPD'er. Vejledningen kalder en produktspecifik EPD mere retvisende end generiske data. Jo tættere tallet ligger på det produkt, der faktisk er bygget ind, jo bedre. Det vigtige er, at datakilden kan spores for hver linje i regnskabet.

Hvad består statens tabel 7 af?

Tabel 7 i bilag 2 er statens generiske datagrundlag. 2025-udgaven gælder fra 1. juli 2025 og har 507 rækker. Bogstavet i rækkens ID viser, hvor tallet kommer fra:

ID begynder medKildeRækker
GGeneriske data fra den tyske database ÖKOBAUDAT322
DDanske generiske data132
BBranche-EPD'er fra EPD Danmark38
SStandardværdier for tekniske installationer15

G-, D- og B-rækkerne har tal for A1–A3, C3, C4 og D pr. deklareret enhed, i det omfang modulet er relevant, og en massefaktor, der angiver vægten. Massefaktoren gør det muligt at regne fakturaens mængder om. I DiFactos gennemgang af 2025-udgaven kunne 473 af de 507 rækker regnes om til et tal pr. kg. De 34 andre er standardværdierne, som gælder pr. m² opvarmet areal pr. år, og rækker, hvor tykkelsen eller λ-værdien ikke fremgår entydigt.

Tabellen henviser til kilden bag hver række, og kilden kan have en udløbsdato. Ifølge vejledningen er den dato ikke relevant for kravet.

Et eksempel. På fakturaen står 30 stk. gipsplade, 900 × 2.400 mm. Tabel 7's række for standard gipsplade (#D1515) er opgjort pr. m²: 1,727 kg CO2e i A1–A3, og pladen vejer 9,1 kg pr. m². 30 plader er 64,8 m². Det giver 111,9 kg CO2e i A1–A3, og pladerne vejer 590 kg. Har producenten en gyldig EPD for netop den plade, kan dens tal bruges i stedet.

Hvor finder I en EPD?

Start med fakturaen. Varetekst og varenummer viser, hvilket produkt det er, og hvem der har lavet det. Find producentens eget produktnavn, fx på grossistens produktside. Søg derefter på producent og produktnavn i EPD-databaserne.

  • Producentens egen side. Se under produktets dokumentation, eller spørg leverandøren.
  • EPD Danmark. Nedsat i 2014. Databasen rummer de EPD'er, der er udgivet hos EPD Danmark, som PDF. Den kan filtreres på kategori, produkt- eller branche-EPD, gyldighedsår og +A1 eller +A2. Kan I ikke finde en EPD, kan den være udløbet. EPD Danmark har en liste over ugyldige EPD'er.
  • ECO Platform. En international forening, der arbejder for fælles regler for EPD'er sammen med programoperatører, producenter og andre. Dens ECO Portal søger på tværs af de deltagende programoperatører og viser, hvor hver EPD er udgivet. Søgning er gratis. At hente en EPD kræver en gratis konto, og adgang via API kræver en licens.
  • ÖKOBAUDAT. Det tyske byggeministeriums database over byggevarers miljødata, gratis og offentlig. Den rummer både generiske datasæt og EPD'er. Tabel 7's G-rækker kommer herfra. Kun EPD'erne kan bruges i stedet for tabel 7.
  • Andre programoperatører, fx The International EPD System, har egne EPD-biblioteker. En EPD behøver ikke være dansk for at kunne bruges i BR18.

Hvornår kan EPD'en bruges?

En EPD kan erstatte tabel 7, når fire betingelser er opfyldt:

  1. Den er relevant. Det deklarerede produkt i EPD'en skal være det produkt, der er brugt. En branche-EPD er relevant, når produktet stemmer overens med EPD'ens produktbeskrivelse.
  2. Den er gyldig. En EPD gælder i op til fem år fra udstedelsen, og gyldighedsperioden står i den. Det afgørende er, at den var gyldig, da varen blev brugt i byggeriet. Den kan derfor bruges, selv om den udløber før færdigmeldingen. En EPD, der først udgives senere, kan også bruges, hvis den er gyldig og dækker netop den vare. Fakturadatoen viser, hvornår varen blev købt, ikke hvornår den blev brugt. Den er derfor kun et pejlemærke.
  3. Den opfylder kravene til en EPD. Den er lavet efter EN 15804, verificeret af en uafhængig tredjepart og udgivet af en programoperatør.
  4. Modulerne kommer fra samme EPD. Mangler EPD'en både C3 og C4, må et passende affaldsmodul fra tabel 7 bruges.

Bygger to EPD'er på hver sin udgave af EN 15804 eller hver sin deklarerede enhed, kan tallene ikke sammenlignes direkte. Er I i tvivl om, hvorvidt en EPD kan bruges i et konkret projekt, er det kommunen som bygningsmyndighed, der afgør det.

Kræver BR18 en EPD for byggematerialerne?

Nej. BR18 kræver en klimaberegning for bygningen (§ 297), ikke en EPD for hver byggevare. Hvert materiale skal have et klimatal, og udgangspunktet er statens generiske data i bilag 2, tabel 7. Generiske data fra andre kilder må ikke bruges. Findes der ingen række, der repræsenterer materialet, bruges tallene for dets delkomponenter.

En EPD må bruges i stedet for tabel 7 (§ 297, stk. 8), når den opfylder de fire betingelser ovenfor: den dækker det produkt, der er brugt, den var gyldig, da varen blev brugt, den er lavet efter EN 15804, verificeret af en tredjepart og udgivet af en programoperatør, og modulerne kommer fra samme EPD. Generiske data må altså altid bruges, når der ikke bruges en EPD. Er I i tvivl om et konkret projekt, afgør kommunen det. Grænseværdierne, beregningen skal holde sig under, står på BR18 og LCA.

Hvordan får man en EPD?

Det er producenten, der får en EPD lavet for sit produkt. En entreprenør eller håndværker får ikke selv en EPD, men finder producentens eller beder leverandøren om den. Processen for producenten:

  1. Vælg en programoperatør. Programoperatøren udgiver EPD'en og sætter reglerne for, hvordan den laves og verificeres. I Danmark er det EPD Danmark. En EPD fra en udenlandsk programoperatør kan også bruges i BR18.
  2. Saml data fra produktionen. Råvarer, energi, transport og affald fra fabrikken.
  3. Lav livscyklusvurderingen. LCA'en laves efter EN 15804 og programoperatørens regler, ofte af en konsulent. EPD Danmark har retningslinjer for konsulentens arbejde.
  4. Få den verificeret. En uafhængig tredjepart gennemgår beregningen. EPD Danmark har en liste over verifikatorer, og en EPD er ikke gyldig, før den er verificeret efter ISO 14025.
  5. Få den udgivet. Programoperatøren registrerer og udgiver EPD'en. Hos EPD Danmark er den gyldige udgave altid den, der står på deres hjemmeside. Den gælder i op til fem år.

Hvad prisen afhænger af, står under spørgsmålene nedenfor.

Hvorfor håndværkeren bliver spurgt

Det er bygherren, der skal dokumentere klimaberegningen på byggesagen ved færdigmeldingen. Men beregningen skal vise de materialer, der faktisk er brugt, og dem kender den, der har købt dem. Varetekst, varenummer, mængde og dato står på jeres fakturaer.

Bliver I bedt om en liste over materialer og EPD'er, skal I kunne finde sagens fakturaer. Saml dem pr. sag, mens sagen kører. Notér for hver materialelinje, hvor tallet kommer fra: en produkt- eller branche-EPD med dens gyldighedsperiode (fx gyldig til 25. september 2029) eller en række i tabel 7 med dens ID. Skriv datakilden, ikke en vurdering af varen. Begreberne står i ordbogen.

Sådan gør DiFacto det

DiFactos klimaberegning er et CO2-regnskab efter BR18 pr. byggeprojekt. Den laves ud fra de fakturaer, I uploader eller med tilvalget AutoPilot sender til jeres DiFacto-mailadresse. Hver materialelinje kobles til en datakilde i denne rækkefølge: først produktets egen EPD, så en branche-EPD og ellers tabel 7. Datakilden står på hver linje.

Har I en EPD som PDF, kan I uploade den på materialelinjen. Systemet læser den og bruger tallene ved næste genberegning, og PDF'en gemmes som dokumentation bag tallet. Kan systemet ikke læse den sikkert, afviser det den i stedet for at gætte. BR18-rapporten kan hentes som PDF og regnskabet som Excel til rådgiveren.

Klimaberegningen er et tilvalg til abonnementet for virksomheder i byggeriet. Prisen står i prisberegneren. Læs mere om klimaberegning ud fra fakturaerne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad står EPD for?

EPD står for Environmental Product Declaration, på dansk miljøvaredeklaration. Det er et dokument om en byggevares miljøpåvirkning gennem livscyklussen, lavet efter EN 15804 og verificeret af en uafhængig tredjepart.

Hvor længe er en EPD gyldig?

En EPD er gyldig i op til fem år fra udstedelsen, og gyldighedsperioden står i den. I en BR18-klimaberegning kan en EPD bruges, hvis den var gyldig, da varen blev brugt i byggeriet, også selv om den udløber før færdigmeldingen. En EPD, der først udgives senere, kan også bruges, hvis den er gyldig og dækker netop den vare.

Hvor finder jeg EPD'er for byggematerialer?

Søg under produktets dokumentation på producentens side, i EPD Danmarks database eller i ECO Platforms ECO Portal, som søger på tværs af flere europæiske programoperatører. Kan I ikke finde den, så spørg leverandøren eller producenten.

Hvad koster en EPD?

Prisen er ikke fast, og der er ingen offentlig prisliste. Den afhænger især af livscyklusvurderingen (LCA), som EPD'en bygger på: hvor mange produkter og varianter den dækker, og hvor gode data producenten har fra fabrikken. Dertil kommer verifikationen hos en uafhængig tredjepart og programoperatørens gebyr for at udgive den. Det er typisk producenten, der får EPD'en lavet og betaler for den. EPD'er udgivet hos EPD Danmark kan hentes gratis i databasen.

Hvad er forskellen på EPD og LCA?

En LCA er beregningen af miljøpåvirkningen gennem livscyklussen. En EPD er resultatet af en LCA for én byggevare, lavet efter EN 15804, verificeret og udgivet. En BR18-klimaberegning er en LCA af hele bygningen, som bruger EPD'er og tabel 7 som data.

Hvordan får man en EPD?

Det er producenten, der får den lavet. Producenten vælger en programoperatør, samler data fra produktionen, får lavet livscyklusvurderingen efter EN 15804, får den verificeret af en uafhængig tredjepart og lader programoperatøren udgive den. Den gælder i op til fem år.

Hvilke EPD-krav stiller BR18 til byggematerialer?

BR18 kræver ikke en EPD. Hvert materiale skal have et klimatal, og udgangspunktet er tabel 7. En EPD må bruges i stedet, når den er lavet efter EN 15804, verificeret af en tredjepart, udgivet af en programoperatør, var gyldig, da varen blev brugt, og dækker det produkt, der er brugt. Den behøver ikke være dansk. Ved tvivl om et konkret projekt afgør kommunen det.

Hvor får man hjælp til en EPD?

Som producent hos programoperatøren, fx EPD Danmark, og hos en LCA-konsulent. Som entreprenør eller håndværker hos leverandøren eller producenten, der kan sende EPD'en for varen. Hvordan EPD'en bruges i klimaberegningen, står i LCA ud fra jeres indkøb.

Kilder

Artiklen som tekst (markdown)

Se hvad I betaler for meget for

15 minutter på jeres egne fakturaer. I ser afvigelserne i kroner, før I beslutter noget.

Se priser