# Ordbog over leverandørfakturaer, prisaftaler og BR18

Ordbog · Senest opdateret 15. november 2026 · 14 min. læsning · Af DiFacto · https://difacto.dk/viden/ordbog-indkoeb-og-fakturaer

**Kort svar:** Aftaleprisen er den pris pr. enhed, I har forhandlet med leverandøren. Bruttoprisen er prisen før rabat, og nettoprisen er prisen efter. Prisfilen er grossistens liste over jeres priser pr. varenummer. Ligger en fakturalinje over aftaleprisen, når enhed og rabat nederst på fakturaen er regnet med, er det en afvigelse, I kan bede leverandøren rette. Ordbogen forklarer 57 begreber fra indkøb, fakturaer, e-faktura og BR18.

Indkøb og fakturaer har et sprog for sig. Det samme ord kan betyde noget andet hos grossisten end i bogholderiet: på en grossistfaktura betyder brutto og netto før og efter rabat, i regnskabet med og uden moms. Her er begreberne samlet i fem grupper. Hvor et begreb er forklaret grundigere i en artikel, står der et link. Vil I have ét begreb ad gangen med et regneeksempel, så se [hele ordbogen med et ord pr. side](https://difacto.dk/ordbog).

## Priser og aftaler

### Aftalepris
Den pris pr. enhed, I har forhandlet med leverandøren for en bestemt vare. Aftaleprisen er facit, når en faktura kontrolleres: står der en anden pris på fakturaen, når enhed og rabat er regnet med, er linjen en afvigelse. Se [sådan kontrollerer I leverandørfakturaer mod jeres prisaftaler](https://difacto.dk/guide/kontrol-af-leverandoerfakturaer).

### Bonusgrundlag
Det indkøb, en årsbonus beregnes af. Aftalen siger, hvad der tæller: fakturerede eller betalte køb i perioden, ekskl. moms og minus kreditnotaer. Den siger også, hvad der er undtaget, fx fragt, paller, pant og gebyrer. Tæller I på en anden måde end leverandøren, kan jeres tal afvige fra leverandørens. Se [årsbonus og bonusaftaler](https://difacto.dk/viden/bonusaftaler-med-leverandoerer).

### Bruttopris
Prisen før rabat, ofte det samme som leverandørens listepris. På en grossistfaktura betyder brutto før rabat, ikke med moms. På en faktura med rabataftale står bruttoprisen og rabatten tit på samme linje, og nettoprisen er resultatet.

### Leverandørbonus
Et beløb, leverandøren betaler tilbage, når jeres køb i en periode kommer over en aftalt grænse. Bonussen regnes af hele periodens køb, ikke af den enkelte faktura. Aftalen siger, om satsen gælder hele købet eller kun beløbet over grænsen. Se [årsbonus og bonusaftaler](https://difacto.dk/viden/bonusaftaler-med-leverandoerer).

### Listepris
Leverandørens almindelige, offentlige pris uden kundespecifik aftale. En vare faktureret til listepris, selv om der findes en aftalepris, er en typisk [fejl på leverandørfakturaer](https://difacto.dk/viden/fejl-paa-leverandoerfakturaer).

### Nettopris
Prisen efter rabat på linjen: det, I betaler pr. enhed før en eventuel rabat nederst på fakturaen. En nettopris kan være aftalt som et fast beløb pr. vare eller regnes som bruttopris × (1 − rabatsats). Se [rabataftaler, bruttopris og nettopris](https://difacto.dk/viden/rabataftaler-bruttopris-nettopris).

### Prisaftale
En aftale med en leverandør om, hvad bestemte varer koster jer i en periode. Den kan sætte faste nettopriser pr. varenummer, rabatsatser pr. rabatgruppe eller mærke, eller begge dele. Den er enten en rammeaftale for hele indkøbet eller en projektaftale for én sag. Uden en dato, priserne gælder fra, ved I ikke, hvilke fakturaer aftalen skal bruges på.

### Prisfil
Grossistens liste over jeres egne priser pr. varenummer, typisk i Excel eller CSV. Den har enten nettoprisen eller bruttoprisen og rabatsatsen, prisens enhed og eventuelt de datoer, priserne gælder fra og til. Pas på kolonnen med pris pr. antal: prisen kan gælde 100 stk. og ikke ét. Se [prisfil fra grossisten](https://difacto.dk/viden/prisfil-fra-grossisten).

### Prisregulering
En ændring af aftalte priser, fx når leverandøren hæver priserne en gang om året eller ved stigende råvarepriser. En prisregulering skal følge de vilkår og datoer, der er aftalt.

### Prisvarsel
Leverandørens besked om, at priserne ændres fra en bestemt dato. Et varsel er ikke en ny prisaftale. Det dokumenterer, fra hvilken dato leverandøren har varslet en stigning. Om stigningen må slå igennem, afgør aftalens vilkår. Se [prisvarsel fra leverandøren](https://difacto.dk/viden/prisvarsel-fra-leverandoeren).

### Projektaftale
En prisaftale, der kun gælder ét projekt eller én sag, fx særpriser på en stor ordre. Den lever ved siden af jeres rammeaftale.

### Rabatgruppe
En gruppe varer i leverandørens sortiment, der deler samme rabatsats. Grossister inddeler typisk sortimentet i rabatgrupper efter fx mærke eller varetype, og aftalen siger, hvilken sats hver gruppe har.

### Rabatsats
Den procent, bruttoprisen nedsættes med for en vare eller en rabatgruppe. En rabatsats, der ikke bliver trukket, er svær at se, fordi linjen ser rigtig ud. En sats på et helt mærke kan kun kontrolleres på fakturaen, når linjen viser både bruttoprisen og den trukne rabat. Står der kun en nettopris, skal bruttoprisen på fakturadatoen findes andetsteds, fx i prisfilen.

### Rammeaftale
En prisaftale, der gælder hele jeres indkøb hos leverandøren, typisk for en periode som et år. Har både en rammeaftale og en projektaftale en pris på samme vare, bør aftalerne sige, hvilken der går forud.

### Samlet rabat (fodrabat)
En procentrabat på hele fakturaen, som grossisten trækker som én negativ linje nederst, efter at linjebeløbene er lagt sammen. Grossisten skriver fx «Kontantrabat», «Samlerabat» eller «Årsbonus», selv om det er en rabat på netop denne faktura. Linjernes egne beløb er derfor prisen før den rabat. Træk rabatten fra de linjer, den gælder for, før de sammenlignes med aftaleprisen. Ellers ligner en korrekt linje en fejl.

### Årsbonus
En leverandørbonus, der gøres op for et år. Den beregnes af bonusgrundlaget og afregnes ofte som en kreditnota. Står «Årsbonus» som en minuslinje nederst på en faktura, er det en samlet rabat på den faktura og ikke årets bonus. Se [årsbonus og bonusaftaler](https://difacto.dk/viden/bonusaftaler-med-leverandoerer).

## Fakturaen, dokumenterne og numrene

### CVR-nummer
Det ottecifrede nummer, en dansk virksomhed er registreret med i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). På en leverandørfaktura viser det, hvilken leverandør fakturaen kommer fra.

### DB-nummer
Et fælles varenummer for byggevarer fra ByggeBasen. Det går igen hos flere byggegrossister. Hos nogle står det inde i grossistens eget varenummer på fakturaen, hos andre i varens tekst. Har to grossister samme DB-nummer på en linje, er det samme vare. Konstruktionstræ har hverken DB-nummer eller EAN, så dér må dimension og kvalitet afgøre det.

### EAN/GTIN
Et globalt varenummer: det nummer, der står under stregkoden. GTIN er standardens navn, og GTIN-13, tidligere kaldt EAN-13, er den mest brugte udgave. Det identificerer varen på tværs af leverandører, modsat leverandørens eget varenummer.

### Enhed
Den mængde, prisen gælder for: stk., meter, m², kg, pakke eller rulle. Sammenlign altid enheden på fakturaen med enheden i aftalen. En pris, der er aftalt pr. stk. og faktureret pr. meter, ligner en fejl, selv om den passer. Se eksemplet med fodlisten i [guiden til kontrol mod prisaftaler](https://difacto.dk/guide/kontrol-af-leverandoerfakturaer). Kasser, kolli og liter hos restaurantgrossisterne er forklaret i [grossistfakturaen i restauranten](https://difacto.dk/viden/grossistfaktura-restaurant).

### Faktura
Leverandørens opkrævning for varer eller ydelser, med fakturanummer, fakturadato, varelinjer, beløb, moms og betalingsoplysninger. Den kan komme som PDF, papir eller e-faktura.

### FIK-kort
Fælles Indbetalingskort: betalingslinjen fra Det Fælles IndbetalingsSystem nederst på mange danske fakturaer. Linjen har en kortartkode, fx +71 eller +73, og modtagerens 8-cifrede kreditornummer. På et +71-kort står der også et betalings-id på 15 cifre, som identificerer betalingen for leverandøren. Det indeholder ofte fakturanummeret. Et +73-kort har intet betalings-id. Linjen gør det muligt at betale uden at taste et kontonummer. Læser man betalings-id'et som et bankkontonummer, ligner det et nyt kontonummer. Det er det ikke. Se [nyt kontonummer på fakturaen](https://difacto.dk/viden/fakturasvindel-nyt-kontonummer).

### Følgeseddel
Det papir eller den mail, der følger med leverancen og viser, hvad leverandøren har sendt. Den er ikke en opkrævning, men bruges til at kontrollere, at det fakturerede faktisk er modtaget.

### Kreditnota
En negativ faktura, der nedsætter eller annullerer et tidligere opkrævet beløb, fx når leverandøren retter en prisfejl. Se [sådan får I en kreditnota for en fejlfaktura](https://difacto.dk/viden/kreditnota-ved-fejlfaktura).

### Kreditornummer
To forskellige numre hedder kreditornummer. På et indbetalingskort er det det 8-cifrede nummer, der identificerer betalingsmodtageren. Pengeinstituttet tildeler det. I økonomisystemet er det leverandørens nummer i jeres kreditorliste. Ingen af dem er et bankkontonummer.

### Ordrebekræftelse
Leverandørens bekræftelse af en bestilling, med varer, antal, priser og forventet levering. Den er grundlaget for at kontrollere, at fakturaen svarer til det bestilte.

### Rykker
En påmindelse fra leverandøren om en ubetalt faktura. En rykker kan genbruge den oprindelige fakturas nummer og ligne en dublet uden at være det. Ordet bruges også om jeres egen påmindelse til leverandøren, når en kreditnota ikke er kommet.

### Sagsnummer
Jeres eget nummer for et projekt. Står det på fakturaen, kan fakturaen placeres på den rigtige sag. Pas på fakturaer fra en grossists webshop: i referencefeltet kan kontoens login stå, fx en mailadresse, i stedet for sagen.

### Varenummer
Leverandørens eget nummer for en vare. Varenumre kan skifte, når leverandøren omlægger sortimentet. Så står fakturaens nye nummer ikke i aftalen, og linjen kan ikke kontrolleres mod aftaleprisen.

### VVS-nummer
Et fælles varenummer for VVS-varer, som går igen hos flere VVS-grossister. En prisfil kan have flere numre for samme vare: grossistens eget, VVS-nummeret og EAN. Slå fakturalinjen op på det nummer, fakturaen faktisk bruger.

## E-faktura og data

### E-faktura
En faktura sendt som data (XML), som et system kan læse felt for felt uden at tolke et dokument. Se [e-faktura i Danmark](https://difacto.dk/viden/e-faktura-oioubl-peppol).

### Nemhandel
Den danske infrastruktur for at sende og modtage e-fakturaer og andre elektroniske handelsdokumenter, drevet af Erhvervsstyrelsen.

### OIOUBL
Det danske e-fakturaformat, bygget på UBL. Den gældende udgave er OIOUBL 2.1. Erhvervsstyrelsen har aflyst OIOUBL 3. E-fakturaen skal i stedet over på et format bygget på Peppol BIS 4 med danske udvidelser. I strategien fra marts 2026 hedder det Nemhandel BIS 4, i notatet om høringssvarene fra maj 2026 Nemhandel Faktura. Overgangen forventes gennemført midt i 2029. Se [e-faktura i Danmark](https://difacto.dk/viden/e-faktura-oioubl-peppol).

### Peppol
Et netværk og en fælles standard for elektroniske handelsdokumenter. Peppol startede som et fælleseuropæisk projekt og forbinder i dag virksomheder og myndigheder i mange lande. Fakturaformatet Peppol BIS Billing 3.0 bruges på tværs af lande og også i Nemhandel.

### UBL
Universal Business Language: en international XML-standard for handelsdokumenter som fakturaer og kreditnotaer. Både OIOUBL og Peppol BIS bygger på den.

## Kontrol og opfølgning

### Aftaledækning
Den andel af indkøbet, der er dækket af en prisaftale. Lav aftaledækning betyder, at meget købes til listepris, og at de fakturalinjer ikke kan kontrolleres mod en aftalepris.

### Aftalematch
At holde fakturaen op mod prisaftalen, når der ikke er nogen indkøbsordre, fx ved køb over disken eller i webshoppen. Hver linje skal stå til aftaleprisen på fakturadatoen. To-, tre- og firevejsmatch kræver alle en indkøbsordre. Se [sådan kontrollerer I leverandørfakturaer mod jeres prisaftaler](https://difacto.dk/guide/kontrol-af-leverandoerfakturaer).

### Branchegennemsnit
Et anonymt tal for, hvad andre virksomheder betaler for samme vare. Det viser, om jeres egen pris ligger i den dyre eller den billige ende.

### Dublet
En faktura, der er modtaget eller bogført to gange. Et system kan markere en mulig dublet, når leverandør, fakturanummer, dokumenttype og fakturadato er de samme. Tjek den, før den slettes. En rykker kan genbruge fakturanummeret og ligne en dublet uden at være det.

### Faktura-firewall
En automatisk kontrol ved indgangen, der stopper en faktura med manglende eller forkerte oplysninger, før den når bogføringen. Ordet bruges af nogle leverandører af fakturasystemer, fx om validering af e-fakturaer. Afsenderen får besked og kan rette fakturaen. Kontrollen ser på oplysninger og format, fx et manglende fakturanummer eller en manglende reference. Om prisen følger jeres aftale, er en anden kontrol. Se [manuel eller automatisk kontrol](https://difacto.dk/viden/manuel-eller-automatisk-kontrol).

### Firevejsmatch
Et trevejsmatch med et fjerde dokument: modtagekontrollen, der viser, hvor meget af det leverede der blev godkendt. Fakturaen må højst opkræve det godkendte antal. Det bruges, hvor varer kontrolleres ved modtagelsen.

### Krav om kreditnota
Jeres henvendelse til leverandøren om at få et fejlbeløb tilbage, med dokumentationen vedlagt: fakturalinjen, den aftalte pris og forskellen i kroner.

### Overfakturering
Når der er faktureret mere end aftalt: for høj pris, manglende rabat, gebyrer, der ikke er aftalt, eller samme levering to gange. Se [hvad fejlfakturering koster](https://difacto.dk/viden/hvad-koster-fejlfakturering).

### Priskontrol før betaling
At kontrollere fakturaens priser, før den betales. Også en fejl, der findes før betaling, rettes med en kreditnota fra leverandøren. Forskellen er, hvem der venter på pengene: før betaling er det leverandøren, bagefter er det jer. Se [sådan får I en kreditnota for en fejlfaktura](https://difacto.dk/viden/kreditnota-ved-fejlfaktura).

### Tolerance
Den afvigelse, I accepterer, før en fakturalinje regnes som en fejl. Den kan sættes i kroner, i procent eller begge dele. I et økonomisystem, der matcher fakturaer mod indkøbsordrer, kan en faktura uden for tolerancen blive stoppet, til nogen har set på den. En procentgrænse alene er ikke nok. En billig vare kan være mange procent for dyr og kun koste få kroner. En lille procent af en stor linje kan være mange penge. Sat for lavt giver tolerancen mange små fund, som ingen følger op på.

### Tovejsmatch
At holde fakturaen op mod indkøbsordren: svarer det fakturerede antal og den fakturerede pris til det bestilte? Leverancen indgår ikke. Uden indkøbsordre er der intet at matche mod, og fakturaen holdes i stedet op mod prisaftalen i et aftalematch. Se [tjeklisten til godkendelse af leverandørfakturaer](https://difacto.dk/viden/godkendelse-af-leverandoerfakturaer).

### Trevejsmatch
At holde indkøbsordren, følgesedlen eller varemodtagelsen og fakturaen op mod hinanden: blev det bestilte modtaget, og blev det modtagne faktureret til den rigtige pris? Kaldes også trevejsafstemning. Se [tjeklisten til godkendelse af leverandørfakturaer](https://difacto.dk/viden/godkendelse-af-leverandoerfakturaer).

## Klima og dokumentation

### A1–A3
Produktionsfasen i en livscyklusvurdering: råvarer, transport til fabrikken og fremstilling af byggevaren.

### A4–A5
Byggeprocessen: transport af materialer og materiel til byggepladsen (A4) og selve opførelsen med energiforbruget på pladsen og byggeaffaldet (A5). Når byggetilladelsen er søgt fra 1. juli 2025, har byggeprocessen som hovedregel sin egen grænse i BR18. Se [byggeprocessens klimakrav](https://difacto.dk/viden/byggeprocessens-klimakrav).

### B6
Bygningens energiforbrug til drift, regnet over 50 år ud fra det beregnede energibehov i energirammeberegningen, ikke målt forbrug. Sommerhuse og tilbygninger kan i stedet bruge BR18's standardværdier, og for uopvarmet byggeri kan driften sættes til 0.

### BR18
Bygningsreglementet: de regler, alt byggeri i Danmark skal følge. Det stiller krav om klimaberegning og en grænse for klimapåvirkningen ved nyt byggeri. Se [BR18 og LCA](https://difacto.dk/br18-lca).

### EPD
Miljøvaredeklaration (på engelsk Environmental Product Declaration): et tredjepartsverificeret dokument om en byggevares miljøpåvirkninger, herunder klimapåvirkningen, udarbejdet efter EN 15804 og ISO 14025. Se [hvad er en EPD](https://difacto.dk/viden/epd-miljoevaredeklaration).

### Generiske data
Statens tabelværdier for materialers klimapåvirkning i BR18's bilag 2, tabel 7. De bruges, når der ikke anvendes en EPD, hverken for det konkrete produkt, for projektet eller som gennemsnit for produkttypen.

### kg CO2e pr. m² pr. år
Enheden for bygningers klimapåvirkning i BR18: den samlede udledning over 50 år fra færdigmeldingen, fordelt på referencearealet og på årene.

### LCA
Livscyklusvurdering: et regnskab for en bygnings eller en vares klimapåvirkning fra produktion over brug til bortskaffelse.

### Pejlemærke (BR18)
En værdi, en myndighed har meldt ud som retning for et kommende krav. Den er ikke endeligt besluttet. Byggeprocessens grænse er 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år, når byggetilladelsen er søgt fra 1. juli 2025. Social- og Boligstyrelsen nævner 1,3 for 2027 og 1,1 for 2029 som pejlemærker. Planlæg efter dem, men tjek de gældende tal, før I søger byggetilladelse. Se [byggeprocessens klimakrav](https://difacto.dk/viden/byggeprocessens-klimakrav).

### Referenceareal
Det areal, BR18's klimagrænse regnes pr. m² af. Det er etagearealet med faste tillæg og fradrag (§ 297, stk. 5). Kældre, affaldsrum i terræn og sikringsrum tæller med. Udestuer og altanlukninger tæller 50 %. Det gør integrerede garager i enfamilie- og rækkehuse også. Altaner, altangange og udvendige trapper tæller 25 %. Det gør integrerede carporte og udhuse også. Overdækkede terrasser, der ikke er integreret, og udnyttede tagflader tæller ikke med.

## Sådan gør DiFacto det

DiFacto holder hver linje på jeres leverandørfakturaer op mod jeres prisaftaler og mod det, I selv har betalt før. Har I både en ramme- og en projektaftale på samme vare, bruger systemet den laveste pris af de to. Fakturaerne kommer ind som PDF, billede eller e-faktura (OIOUBL og Peppol BIS Billing 3.0), ved upload eller via en dedikeret DiFacto-mailadresse, der følger med tilvalget AutoPilot. Prisaftaler og prisfiler uploades helst som Excel (XLSX) eller CSV; PDF og billeder går også. Afvigelserne står med aftalt pris, faktureret pris og forskellen i kroner, før fakturaen betales, og kreditnotaer tæller aldrig som fejl.

Har I sagt ja til branchegennemsnittet ved oprettelsen, viser systemet et anonymt, afrundet prisspænd pr. leverandør. Det vises først, når mindst tre andre virksomheder har købt varen dér. Jeres egne køb regnes fra, og navne og enkeltpriser vises aldrig. Byggevirksomheder kan som tilvalg bruge de samme fakturaer til klimaberegningen efter BR18. Læs mere om [fakturakontrol](https://difacto.dk/fakturakontrol), [prisaftaler](https://difacto.dk/prisaftaler) og [klimaberegning efter BR18](https://difacto.dk/br18-lca).

## Ofte stillede spørgsmål

### Hvad er forskellen på en rammeaftale og en projektaftale?

En rammeaftale gælder hele jeres indkøb hos leverandøren i en periode. En projektaftale gælder kun ét projekt eller én sag. Har begge en pris på samme vare, bør aftalerne sige, hvilken der går forud.

### Er en følgeseddel det samme som en faktura?

Nej. Følgesedlen viser, hvad leverandøren har sendt, og er ikke en opkrævning. Fakturaen er opkrævningen. De to holdes op mod hinanden for at kontrollere, at det fakturerede faktisk er modtaget.

### Hvad er forskellen på tovejsmatch, trevejsmatch og firevejsmatch?

Et tovejsmatch holder fakturaen op mod indkøbsordren. Et trevejsmatch lægger følgesedlen eller varemodtagelsen til, så det fakturerede også skal være modtaget. Et firevejsmatch lægger modtagekontrollen til, så der kun betales for det, der blev godkendt. Alle tre kræver en indkøbsordre. Uden ordre holdes fakturaen op mod prisaftalen i et aftalematch.

### Er et kreditornummer det samme som et kontonummer?

Nej. På et indbetalingskort er kreditornummeret et 8-cifret nummer, som pengeinstituttet giver betalingsmodtageren. I økonomisystemet er kreditornummeret leverandørens nummer i jeres kreditorliste. Ingen af dem er et bankkontonummer.

### Hvad er forskellen på en årsbonus og en rabat nederst på fakturaen?

En årsbonus regnes af hele årets køb og kommer bagefter, ofte som en kreditnota. En rabat nederst på fakturaen er trukket på selve fakturaen, også når linjen hedder «Årsbonus».

### Hvad er forskellen på en EPD og generiske data?

En EPD er en tredjepartsverificeret miljøvaredeklaration for et bestemt produkt, et projekt eller en produkttype. Generiske data er statens tabelværdier i BR18's bilag 2, tabel 7. De bruges, når der ikke anvendes en EPD.

## Kilder

- [Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 271 af 11. marts 2025](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/271/dan/pdf) — Retsinformation
- [BR18 §§ 297–298: Krav til bygningers klimapåvirkning](https://www.bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/Krav/297_298) — Social- og Boligstyrelsen / Bygningsreglementet
- [Guide til grænseværdien for byggeprocessen i bygningsreglementets skærpede klimakrav fra 1. juli 2025](https://sbst.dk/Media/638731490173267243/VCBK_Guide_Byggeprocessen_fra_1._juli_2025-a%5B1%5D.pdf) — Social- og Boligstyrelsen
- [Hvordan læses og bruges en miljøvaredeklaration (EPD)? Guide #4](https://gi.dk/media/ouvlycsc/epddanmark_guide4.pdf) — EPD Danmark og BUILD
- [Strategi for dokumentstandard for e-fakturaer i Danmark (version 1.0, 5. marts 2026, sendt i høring)](https://nemhandel.dk/sites/default/files/2026-03/Dokumentstrategi_h%C3%B8ringsnotat_ERST_040326_alirodocs-a_WA.pdf) — Erhvervsstyrelsen / Nemhandel
- [Notat: Høringssvar vedr. ny dokumentstrategi (18. maj 2026)](https://nemhandel.dk/sites/default/files/2026-05/Hoeringsnotat-dokumentstrategi-18052026_WA.pdf) — Erhvervsstyrelsen / Nemhandel
- [Fremstilling af indbetalingskort +71: tekniske specifikationer](https://danskebank.dk/PDF/Blanketter/ERHVERV/Indbetalingskort/Fremstilling_af_71-kort.pdf) — Det Fælles IndbetalingsSystem / Danske Bank
- [Fremstilling af indbetalingskort +73: tekniske specifikationer](https://danskebank.dk/PDF/Blanketter/ERHVERV/Indbetalingskort/fremstilling_af_73-kort.pdf) — Det Fælles IndbetalingsSystem / Danske Bank
- [CVR-Indeks Data katalog](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-cvr-indeks-data-katalog) — Erhvervsstyrelsen
- [EAN-13/GTIN](https://gs1.nl/en/barcodes/article-codes/ean-13gtin) — GS1 Nederland
- [Two-, Three-, and Four-way Matching (Oracle Payables Help)](https://docs.oracle.com/cd/A60725_05/html/comnls/us/ap/point04.htm) — Oracle
- [Automatisert validering med Azets EHF Firewall](https://www.azets.com/no-no/tjenester/teknologi/edi-og-ehf/azets-ehf-firewall) — Azets

## Læs også

- [Sådan kontrollerer I leverandørfakturaer mod jeres prisaftaler](https://difacto.dk/guide/kontrol-af-leverandoerfakturaer.md)
- [Rabataftaler hos grossisten: bruttopris, nettopris og rabatsats forklaret](https://difacto.dk/viden/rabataftaler-bruttopris-nettopris.md)
- [7 typiske fejl på leverandørfakturaer – og hvordan I fanger dem](https://difacto.dk/viden/fejl-paa-leverandoerfakturaer.md)
