Digital bogføring og opbevaring af bilag: hvad betyder reglerne for leverandørfakturaer?

Forklaret · Senest opdateret 18. november 2026 · 4 min. læsning · Af DiFacto

Kort svar

Efter bogføringsloven skal de fleste virksomheder bogføre i et digitalt bogføringssystem og gemme bilagene der. Det gælder virksomheder med årsrapport og, fra 2026, virksomheder uden årsrapport med en nettoomsætning over 300.000 kr. i to år i træk. Bilagene skal gemmes i 5 år. Loven kræver, at systemet kan sende og modtage e-fakturaer, men ikke at I bruger dem.

Senest tjekket 18. november 2026 mod lovteksten på retsinformation.dk og Erhvervsstyrelsens vejledning. Siden siger kun, hvad der er vedtaget. Hvordan reglerne gælder for netop jeres virksomhed, kan Erhvervsstyrelsen eller jeres revisor svare på. Hvordan fakturaerne kontrolleres, før de bogføres, står under automatisk fakturakontrol.

Hvem skal bogføre digitalt, og fra hvornår?

Bogføringslovens § 16, stk. 1, kræver, at en virksomhed registrerer sine transaktioner og opbevarer sine bilag i et digitalt bogføringssystem, hvis den enten skal aflægge årsrapport eller har haft en nettoomsætning over 300.000 kr. i to indkomstår i træk. Kravet er sat i kraft i trin:

VirksomhedenFra
Med årsrapport (fx ApS og A/S) og et registreret standardsystemDet første regnskabsår, der starter 1. juli 2024 eller senere
Med årsrapport og et ikke-registreret system (fx et system, virksomheden selv har fået lavet)Det første regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere
Uden årsrapport (fx en enkeltmandsvirksomhed) med en nettoomsætning over 300.000 kr. i to indkomstår i trækFra 1. januar 2026, hvor bekendtgørelsen trådte i kraft (det første regnskabsår derefter)

For en eksisterende virksomhed uden årsrapport er det ifølge Erhvervsstyrelsen de to indkomstår lige før 1. januar 2026, der tæller. For de fleste er det 2024 og 2025.

Systemet skal enten være registreret hos Erhvervsstyrelsen eller opfylde lovens krav på anden måde (§ 16, stk. 2).

Hvad skal gemmes, og hvor længe?

Bilagene skal i systemet. Leverandørfakturaen er bilaget for købet. Den skal gemmes i det digitale bogføringssystem sammen med registreringen.

Hvad bilaget mindst skal vise. For virksomheder med årsrapport siger bekendtgørelse nr. 1383 af 29. november 2023, at dokumentationen for et køb eller salg mindst skal have:

  1. Udstedelsesdato.
  2. Leverancens art.
  3. Beløb.
  4. Afsender og modtager med navn, adresse og CVR- eller SE-nummer.
  5. Momsbeløbet.
  6. Betalingsoplysninger.

Salg og køb gemmes forskelligt. Erhvervsstyrelsen skriver, at salgsfakturaer og salgskreditnotaer skal gemmes digitalt i den version, de blev sendt i. For købsfakturaer og købskreditnotaer er der nogle undtagelser fra den digitale opbevaring. Vejledningen beskriver dem.

5 år. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (§ 12). Erhvervsstyrelsens eksempel: Materiale fra regnskabsåret 2023 skal gemmes til udgangen af 2028.

Hvad betyder det for leverandørfakturaerne?

  • Kreditnotaen er også et bilag. Når leverandøren krediterer en fejl, skal kreditnotaen bogføres og gemmes som fakturaen. Den skal kunne findes sammen med den faktura, den retter. Hvad en kreditnota skal indeholde, står i kreditnota ved en fejlfaktura.
  • Gem fakturaen, som den kom. En e-faktura er allerede data. En PDF er et billede af data. Gem den version, I fik, i bogføringssystemet.
  • Ret ikke i en modtaget faktura. Er prisen forkert, beder I leverandøren om en kreditnota. Fakturaen bliver stående.
  • Godkend, før I bogfører. Bogføringsloven siger ikke noget om, hvem der godkender en faktura. Men en fejl, der fanges før bogføringen, kræver ingen rettelse bagefter. Hvordan andre gør, står i godkendelse af leverandørfakturaer.

E-faktura: hvad loven kræver, og hvad den ikke kræver

Bogføringsloven definerer en e-faktura som en faktura eller kreditnota, der er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret, elektronisk format, så den kan behandles automatisk (§ 3).

Loven kræver, at det digitale bogføringssystem kan sende og modtage e-fakturaer (§ 15, stk. 1, nr. 3). Bekendtgørelserne siger, at det skal kunne ske i OIOUBL via Nemhandel og i Peppol BIS. Det er et krav til systemet, ikke til jer. Erhvervsstyrelsen skriver, at det i Danmark ikke er et lovkrav at bruge e-faktura mellem danske virksomheder.

Til offentlige myndigheder er e-faktura derimod et krav. Hvad der ændrer sig for systemerne fra 1. marts 2027, og hvad EU har vedtaget for handel på tværs af grænser fra 2030, står i e-faktura i Danmark: OIOUBL, Peppol og Nemhandel.

Det, der ikke står her

Siden nævner ikke regler, der kun er foreslået eller planlagt. Den siger heller ikke noget om moms ud over det, bilaget skal vise. Ændres reglerne, ændres datoen øverst.

Sådan gør DiFacto det

DiFacto er ikke et bogføringssystem. Bogføringen og opbevaringen efter bogføringsloven sker i jeres eget system. DiFacto læser leverandørfakturaerne og tjekker priserne mod jeres aftaler, før fakturaen bliver bogført og betalt. Finder systemet en fejl, skriver det kravet om en kreditnota. Se automatisk fakturakontrol.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem skal bogføre digitalt efter bogføringsloven?

Virksomheder, der skal aflægge årsrapport, og virksomheder uden årsrapport, der har haft en nettoomsætning over 300.000 kr. i to indkomstår i træk. Kravet er sat i kraft i trin fra 2024 til 2026.

Hvor længe skal leverandørfakturaer gemmes?

I 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører. Materiale fra 2023 skal altså gemmes til udgangen af 2028.

Skal vi bruge e-faktura mellem danske virksomheder?

Nej. Loven kræver, at bogføringssystemet kan sende og modtage e-fakturaer, men ikke at I bruger dem. Til offentlige myndigheder er e-faktura et krav.

Kilder

Artiklen som tekst (markdown)

Se hvad I betaler for meget for

15 minutter på jeres egne fakturaer. I ser afvigelserne i kroner, før I beslutter noget.

Se priser