# Spend-analyse i en mindre virksomhed: sådan får I overblik over indkøbet

Guide · Senest opdateret 17. november 2026 · 7 min. læsning · Af DiFacto · https://difacto.dk/viden/spend-analyse

**Kort svar:** En spend-analyse viser, hvad virksomheden køber, hos hvem og for hvor meget. Tag et års køb uden moms fra bogføringen eller fakturaerne, træk kreditnotaer fra, giv hvert køb en kategori, og sortér efter beløb. Ofte står få leverandører for det meste. Start med dem og deres aftaler.

«Spend analysis» er det engelske navn for en opgørelse af virksomhedens indkøb. Store virksomheder har en indkøbsafdeling til det. En mindre virksomhed kan lave den selv på en eftermiddag med et regneark. Her er fremgangsmåden, et regneeksempel og det, I gør med resultatet.

## Hvad er en spend-analyse?

En spend-analyse svarer på tre spørgsmål:

- **Hvad køber vi?** Fordelt på kategorier, fx materialer, maskinleje, fragt og affald.
- **Hos hvem?** Fordelt på leverandører.
- **For hvor meget?** I kroner uden moms over en fast periode, typisk de seneste 12 måneder.

Mange tilføjer et fjerde spørgsmål: Hvor meget af købet sker til en aftalt pris? Det er tit dér, pengene ligger, se [om grossisten overholder jeres prisaftale](https://difacto.dk/viden/overholder-grossisten-prisaftalen).

Analysen er ikke et budget og ikke en regnskabsanalyse. Den ser kun på det, I køber udefra, og den skal bruges til at beslutte noget: hvem I forhandler med, og om hvad.

## Hvor kommer tallene fra?

Der er to kilder, og de giver to detaljeringsgrader.

**Bogføringen.** Leverandørkontiene viser, hvor meget I har købt hos hver leverandør. Det er hurtigt at trække ud, og tallene passer med regnskabet. Til gengæld ser I kun totalen pr. leverandør, ikke hvilke varer der er købt.

**Fakturaerne.** En faktura skal vise mængden og arten af varerne og prisen pr. enhed uden moms (momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 7). Derfor kan I se, hvilke varer pengene går til, og hvad de har kostet. Det tager længere tid, fordi der er mange linjer.

Start med bogføringen. Den giver fordelingen på leverandører. Gå derefter ned i fakturaerne hos de største leverandører. Én grossist kan sælge alt fra gips til kabler, så leverandørens navn siger ikke, hvilken kategori købet hører til.

Hold jer til tre regler, så tallene kan sammenlignes:

- Brug beløb uden moms.
- Træk kreditnotaer fra hos den leverandør, de kommer fra.
- Brug samme periode for alle leverandører.

## Trin for trin

### 1. Træk købet pr. leverandør ud for 12 måneder

Hent en liste over leverandørerne med årets køb uden moms. Tag kun det, I køber udefra. Løn, skat og afskrivninger hører ikke med. Husleje, forsikring og abonnementer kan stå på en linje for sig: de er udgifter, men de forhandles sjældent ved samme bord som varekøbet.

### 2. Ryd op i leverandørnavnene

Samme leverandør kan stå flere gange, fx med en afdeling, et gammelt navn eller en webshop for sig. Læg dem sammen. Ellers ser en stor leverandør mindre ud, end den er. Brug CVR-nummeret, når navnene ikke er til at kende fra hinanden.

### 3. Giv købet en kategori

Vælg 10 til 15 kategorier, som giver mening i jeres virksomhed. En håndværker kan bruge træ, plader, isolering, el, VVS, værktøj, maskinleje, fragt og affald. En restaurant kan bruge kød, fisk, mejeri, grøntsager, kolonial og drikkevarer. Giv først hver leverandør den kategori, de fleste køb hører til. Del derefter de store grossister op linje for linje.

### 4. Sortér efter beløb, og find de få store

Sortér leverandørerne efter beløb, og regn hver leverandørs andel og den samlede andel ned ad listen. Gør det samme med kategorierne. Se, hvor langt ned ad listen I skal, før den samlede andel når det meste af købet. Det er de leverandører, resten af analysen handler om.

### 5. Markér, hvad der er købt med og uden aftale

Skriv ud for hver af de store leverandører, om I har en prisaftale, og hvornår den udløber. Har I en aftale, så notér, om den er en fast nettopris eller en rabatsats. Forskellen er forklaret i [bruttopris, nettopris og rabatsats](https://difacto.dk/viden/rabataftaler-bruttopris-nettopris).

### 6. Vælg tre ting at gøre

En analyse, ingen handler på, er spildt arbejde. Vælg højst tre handlinger og en dato for hver. Forslag står i afsnittet herunder.

## Et regneeksempel

Eksempel med tænkte tal: en håndværksvirksomhed med 39 leverandører og 3.000.000 kr. i køb på et år, uden moms og efter kreditnotaer.

| Leverandør | Kategori | Købt for | Andel | Samlet andel |
|---|---|---:|---:|---:|
| Grossist A | Byggematerialer, el og VVS | 1.150.000 kr. | 38 % | 38 % |
| Trælast B | Træ og plader | 620.000 kr. | 21 % | 59 % |
| Grossist C | Byggematerialer | 410.000 kr. | 14 % | 73 % |
| Maskinudlejer D | Leje af maskiner | 230.000 kr. | 8 % | 80 % |
| Containerfirma E | Affald og containere | 140.000 kr. | 5 % | 85 % |
| 34 øvrige | Forskelligt | 450.000 kr. | 15 % | 100 % |

De tre største leverandører står for 73 % af købet. De fem største står for 85 %. Det er 5 af 39 leverandører. Her skal I bruge tiden: en aftale hos Grossist A, der ikke bliver overholdt, betyder mere end alle de 34 små tilsammen.

Læg mærke til, at Grossist A dækker tre kategorier. Skal I forhandle om el eller VVS for sig, skal I ned i fakturalinjerne for at se, hvor stor en del af de 1.150.000 kr. hver kategori er.

## Hvad gør I med resultatet?

- **Tjek de store aftaler.** Bliver den aftalte pris brugt på fakturaerne? Et eftersyn pr. leverandør står i [om grossisten overholder jeres prisaftale](https://difacto.dk/viden/overholder-grossisten-prisaftalen).
- **Få en aftale, hvor I køber meget uden.** En kategori med et stort beløb og ingen aftale er det oplagte sted at forhandle.
- **Saml købet.** Køber I den samme slags varer hos flere leverandører, kan I samle det hos færre og bruge mængden i forhandlingen. Tjek prisen pr. enhed, før I flytter købet.
- **Følg priserne på de største varer.** En stille stigning på en vare, I køber hver uge, koster mere end en stor stigning på en vare, I køber én gang. Gem prisvarslerne, se [prisvarsel fra leverandøren](https://difacto.dk/viden/prisvarsel-fra-leverandoeren).
- **Gentag analysen.** Lav den hvert år, og se på de største leverandører hvert kvartal. Så kan I se, om handlingerne har virket.

## Faldgruber

- **Moms i nogle tal og ikke i andre.** Så bliver leverandører med momsfrie ydelser for små. Brug altid beløb uden moms.
- **Den samme faktura to gange.** En dublet gør leverandøren større, end den er. Se [dobbeltfakturaer](https://difacto.dk/viden/dobbeltfakturaer).
- **Engangskøb.** En stor maskine eller et enkelt stort projekt kan flytte hele billedet. Notér det, så I ikke forhandler ud fra et år, der ikke kommer igen.
- **For mange kategorier.** Med 50 kategorier er hver af dem for lille til at sige noget. Start groft, og del kun op, hvor beløbet er stort.

## Sådan gør DiFacto det

DiFacto læser leverandørfakturaerne linje for linje. I uploader dem, eller I sender dem med tilvalget AutoPilot til jeres egen DiFacto-mailadresse. Varelinjerne kategoriseres automatisk, så I kan se, hvad pengene går til på tværs af leverandører, uden at nogen først skal bygge en varegruppestruktur.

Under «Indkøb & priser» står leverandørerne med beløb, antal fakturaer og andel. I kan filtrere på leverandør, projekt og periode. Beløbene er uden moms, og kreditnotaer er trukket fra. Indkøbsanalysen viser, hvor stor en del af indkøbet der er dækket af en prisaftale måned for måned, og hvilke varer og leverandører resten går til. Rapporterne hentes som PDF.

DiFacto ser kun de fakturaer, der er kommet ind i systemet, og ikke jeres bogføring. Udgifter, der ikke kommer som en leverandørfaktura, fx løn, er ikke med. Læs mere om [prisaftaler og indkøbsanalyse](https://difacto.dk/prisaftaler).

## Ofte stillede spørgsmål

### Hvad er en spend-analyse?

En opgørelse af virksomhedens indkøb: hvad der er købt, hos hvilke leverandører og for hvor meget, i kroner uden moms over en fast periode. Den bruges til at beslutte, hvilke leverandører og kategorier der skal forhandles om først.

### Hvordan laver en mindre virksomhed en spend-analyse?

Træk årets køb pr. leverandør ud af bogføringen, læg dubletter af samme leverandør sammen, giv købet 10 til 15 kategorier, og sortér efter beløb. Gå ned i fakturalinjerne hos de største leverandører, og notér, hvad der er købt med og uden aftale. Vælg derefter højst tre ting at gøre.

### Skal man bruge bogføringen eller fakturaerne?

Begge dele. Bogføringen giver hurtigt købet pr. leverandør. Fakturaerne viser, hvilke varer pengene går til, og til hvilken pris pr. enhed. Start med bogføringen, og gå ned i fakturaerne hos de største leverandører.

## Kilder

- [Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen), BEK nr. 1435 af 29/11/2023, § 58, stk. 1, nr. 5 og 7](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1435) — Retsinformation

## Sådan virker det i DiFacto

- Hjælpecenter: [Indkøbsanalyse og prisudvikling: hvad I ser under Indkøb & priser](https://difacto.dk/hjaelp/indkoebsanalyse-og-prisudvikling.md)

## Læs også

- [Sådan tjekker I, om grossisten overholder jeres prisaftale](https://difacto.dk/viden/overholder-grossisten-prisaftalen.md)
- [Rabataftaler hos grossisten: bruttopris, nettopris og rabatsats forklaret](https://difacto.dk/viden/rabataftaler-bruttopris-nettopris.md)
- [Prisvarsel fra leverandøren: sådan håndterer I en prisstigning](https://difacto.dk/viden/prisvarsel-fra-leverandoeren.md)
