Gulvet er den sidste flade, der bliver lagt, og den, der står mest af i m². Men fakturaen siger sjældent m². Den siger pakker, stk. og sække. Her er gulvlæggerens fakturalinjer, hvad der skal tjekkes, og hvad BR18's klimakrav betyder for gulvet. Det fælles for alle fag står på siden for håndværkere og byggeri.
Hvad gulvet koster på fakturaen
- Trægulve, parket og laminat i pakker. Pakken har et antal m², som står i varens data.
- Vinyl, linoleum og tæpper i m² eller i ruller med en bestemt bredde.
- Underlag og trinlydsdæmpning i ruller eller m².
- Lister og fodpaneler i stk. med en fast længde eller i lbm.
- Lim, primer, spartel og afretning i spande og sække, opgjort i kg eller liter.
- Lak og olie i liter.
- Overgangslister og trinprofiler i stk.
Prisaftaler, der er almindelige på gulv
Gulve købes tit pr. m² på en rabatgruppe pr. producent. Større gulve købes på et projekttilbud, hvor prisen gælder netop den sag. Kampagnepriser er almindelige på gulve, og de gælder i en bestemt periode. Tjek leveringsdatoen, ikke kun ordredatoen. Forskellen står i rammeaftale, projektpris og kampagnepris.
Enhederne, der giver fejl
Pakker og m²
Står aftalen pr. m² og fakturaen pr. pakke, så gang pakkens m² op, før I sammenligner. To gulve fra samme producent kan have forskellig pakkestørrelse, fordi brædderne har forskellig længde og bredde.
Lister i stk. eller lbm
Fodpaneler og lister sælges i stk. med en fast længde eller i lbm. Står aftalen pr. lbm og fakturaen pr. stk., så gang op med længden. Se forkert enhed eller mængde.
Sække og spande
Spartel og afretning kommer i sække med et antal kg, og lim i spande med et antal kg eller liter. Står aftalen pr. kg, så tjek sækkens vægt på den vare, der faktisk er leveret.
Ruller med bredde
Vinyl og linoleum i ruller faktureres tit pr. løbende meter af rullen. Står aftalen pr. m², så gang med rullens bredde.
Eksempel (tænkt): Aftalen siger en pris pr. m² for et plankegulv. Fakturaen viser 36 pakker til en pris pr. pakke. Først når pakkens m² er ganget op, kan prisen sammenlignes med aftalen.
Klimakravene: hvad tæller af gulvet?
I en klimaberegning (LCA) efter BR18 § 297 tæller de bygningsdele, der står i bilag 2, tabel 6. For gulvlæggeren er det:
- Med: svømmende gulve som parket. Opbyggede gulve med gulvet, strøerne og eventuel isolering. Vinyl, linoleum og andre monterede beklædninger. Klinker. Malerbehandling af gulvet, fx epoxy. Afretningslag oven på råbeton.
- Ikke med: fodpaneler og lignende lister. Lemme, riste og måtterammer. Afretningslag og sandpude under et terrændæk.
Mangler gulvet, når bygningen færdigmeldes, skal det alligevel med i beregningen. Det står i tabel 6 under råhuse.
Tabel 7 opgør gulvbelægninger pr. m² og spartel pr. ton med en vægt pr. m² pr. mm. Et trægulv har negativ fremstilling, fordi træet har optaget kulstof. Men kulstoffet kommer igen, når gulvet brændes. Et overfladebehandlet trægulv på 18 mm (#D1631) har −10,35 kg CO2e pr. m² i fremstillingen (A1–A3) og 33,44 ved forbrændingen (C3). Begge moduler skal med. Hvad modulerne dækker, står i LCA-modulerne A1–A5.
Regneeksempel: afretning og to slags gulv
Eksempel med tænkte tal: 80 m² gulv med 10 mm spartel. Med tabel 7's 1,7625 kg pr. m² pr. mm vejer spartlen 1.410 kg. Det giver 467 kg CO2e i fremstillingen.
Lægges der et trægulv på 18 mm, giver A1–A3, C3 og C4 tilsammen 1.847 kg CO2e. Lægges der vinyl (#D1602), giver de samme moduler 1.883 kg CO2e. Tallene ligger tæt, men de kommer fra hver sin ende af livscyklussen.
Afskær og rester er købt, men ikke lagt. De er spild og tæller i byggeprocessen (A5). Se byggeprocessens klimakrav. Hvornår en producents EPD kan bruges i stedet for tabel 7, står i artiklen om EPD'er.
Sådan gør DiFacto det
DiFacto holder hver linje op mod jeres prisaftale, og varer uden aftale mod det, I har betalt før. Prisfilen kan uploades under leverandøren, og er en linje læst forkert, kan I rette den, også enhedsomregningen. Fakturaerne kommer ind ved upload eller, med tilvalget AutoPilot, via jeres egen DiFacto-mailadresse, og lægges på sagens projekt.
I klimaberegningen, et tilvalg for virksomheder i byggeriet, får hver materialelinje en datakilde: produktets EPD, en branche-EPD og ellers tabel 7. Mangler vægten eller pakkens m², får I et spørgsmål. Læs mere om klimaberegning ud fra fakturaerne.