En LCA efter BR18 deler bygningens liv op i moduler. De fem første, A1 til A5, handler om at få bygningen op at stå: materialerne, kørslen og arbejdet på pladsen. Her er, hvad hvert modul dækker, hvilke data reglerne kræver, og hvor en leverandørfaktura kan levere dem. Grænseværdierne står på BR18 og LCA.
De fem moduler på én side
BR18 § 297, stk. 4, opregner modulerne. A1 til A3 opgøres næsten altid samlet, fordi EPD'er og statens tabel 7 gør det.
| Modul | Navn i BR18 | Hvad det dækker | Data efter BR18 |
|---|---|---|---|
| A1 | Råmaterialer | Udvinding af råstofferne | EPD eller tabel 7 (A1–A3 samlet) |
| A2 | Transport | Råstofferne fragtes til fabrikken | EPD eller tabel 7 (A1–A3 samlet) |
| A3 | Fremstilling | Produktionen på fabrikken | EPD eller tabel 7 (A1–A3 samlet) |
| A4 | Transport til og fra byggepladsen | Materialer og materiel ud til pladsen, omlastning undervejs | Målt forbrug eller satserne i tabel 10 |
| A5 | Opførelse/montering | Energi på pladsen, byggeaffald og spild, bortkørsel af affald og jord | Målt forbrug, tabel 10 og tabel 11 |
De to grænser i § 298 deler modulerne mellem sig. A1–A3 tæller i bygningens grænse sammen med udskiftning (B4), drift (B6) og bortskaffelse (C3–C4). A4 og A5 har deres egen grænse for byggeprocessen. Modul D indgår i beregningen, men ikke i grænserne. B, C og D er forklaret i artiklen om EPD'er.
LCA-faserne A1–D i én tabel
Modulerne hører til fire faser i bygningens liv og en femte del uden for den. Søger I på «LCA-faser», er det dem. BR18 regner ikke alle moduler med: bygningens grænse dækker A1–A3, B4, B6 og C3–C4, og byggeprocessens grænse dækker A4–A5 (§ 298).
| Fase | Moduler | Hvad det dækker | Med i BR18's grænser? |
|---|---|---|---|
| Produktfasen | A1–A3 | Råmaterialer, transport til fabrikken og fremstilling | Ja, bygningens grænse |
| Byggefasen | A4–A5 | Transport til pladsen og opførelsen med energi, affald og spild | Ja, byggeprocessens grænse |
| Brugsfasen | B1–B7 | Brug, vedligehold, reparation, udskiftning (B4), renovering, driftsenergi (B6) og vand | Kun B4 og B6 |
| Slutfasen | C1–C4 | Nedrivning, transport, affaldsbehandling (C3) og bortskaffelse (C4) | Kun C3 og C4 |
| Uden for livscyklussen | D | Genbrug og genanvendelse efter bortskaffelsen | Nej, står for sig |
Hvordan hele beregningen hænger sammen, står i LCA-beregning trin for trin.
A1–A3: materialernes fremstilling
A1–A3 er det, et materiale har udledt, før det forlader fabrikken. Reglen står i § 297, stk. 7 og 8: brug de generiske data i bilag 2, tabel 7, eller en EPD, der er relevant og gyldig og lavet efter standarden EN 15804. Hvad en EPD er, og hvornår den kan bruges, står i artiklen om EPD'er.
Tallene i tabel 7 og i en EPD er opgjort pr. kg, pr. m², pr. m³ eller pr. stk. Mængden skal derfor regnes om til datakildens enhed og som regel også til kilo.
Det kan fakturaen levere: varenummer og varetekst, som fører til produktet og producenten, og dermed til en EPD, hvis den findes. Mængden og enheden, som er grundlaget for regnestykket. Leverandøren og datoen, som viser, hvornår og hvortil varen er leveret.
Det kan fakturaen ikke levere: selve CO2-tallene. De står i EPD'en eller tabel 7. Tit heller ikke vægten, for en faktura i stk., meter eller m² siger ikke, hvor meget varen vejer. Og fakturaen siger ikke, om varen er bygget ind. Varer, som andre har købt, står ikke på jeres fakturaer.
Hvilke varer det enkelte fag typisk køber, og hvilke af dem der tæller i A1–A3, står på fagsiderne: tømrer, murer, maler, VVS, elektriker, entreprenør, tagdækker, snedker, gulvlægger, smed, kloakmester og ventilation. Siderne viser også de enheder, fakturaen bruger for fagets varer.
A4: transport til og fra byggepladsen
A4 er kørslen med materialer fra fabrik, lager eller byggecenter ud til pladsen, omlastning undervejs og kørslen med materiel. BR18 giver to veje i bilag 2, tabel 10:
- Målt forbrug. Liter brændstof eller kørte km gange forbrug pr. km, ganget med emissionsfaktorerne i tabel 8.1 og 8.2.
- Satser pr. kg. En sats pr. kg materiale, der indgår i byggeriet, efter materialegruppe. Fabriksbeton har 0,0024 kg CO2e pr. kg, og gipsplader 0,0166. Bruges satserne, lægges 0,02 kg CO2e pr. m² pr. år til for overskudsmaterialer og emballage.
Terminalprocesserne tæller altid 0,02 kg CO2e pr. m² pr. år. Transport af materiel kan regnes med samme faste sats i stedet for målt forbrug. Materiel under 1 ton og materialer, der ikke indgår i tabel 6, kan udelades (§ 297, stk. 9).
Det kan fakturaen levere: kiloene. Når en materialelinje er regnet om til kg for A1–A3, kan samme kg ganges med satsen for materialegruppen. Kører I selv materialerne ud, kan brændstoffakturaen give liter.
Det kan fakturaen ikke levere: kørte km og liter for leverandørens bil. En fragtlinje viser, at der er kørt, men ikke hvor langt eller med hvad. Derfor er satserne pr. kg tit den vej, der er data til.
A5: opførelse og montering
A5 er arbejdet på pladsen. Det har tre dele:
- Energi på pladsen: el, varme og brændstof. Der er ingen fast sats. Forbruget skal måles og ganges med tabel 8.1 og 8.2. Maskiner under 1 ton kan udelades.
- Byggeaffald, også spild og afskær: kg pr. fraktion gange satsen i tabel 11, eller EPD'ens A1–A3 og C3–C4 for produktet. Samles affaldet blandet, bruges den højeste sats blandt fraktionerne.
- Bortkørsel af byggeaffald og jord: målt forbrug eller fast 0,06 kg CO2e pr. m² pr. år for hver.
Det kan fakturaen levere: liter fra tankkortet og brændstoffakturaen, kWh fra elregningen for byggestrømmen og forbruget fra fjernvarmeregningen. Fakturaer fra affaldsmodtageren og vejesedler giver kg pr. fraktion.
Det kan fakturaen ikke levere: spildet. Fakturaen viser, hvad der er købt, ikke hvad der er bygget ind. Spildet er forskellen, og den skal I selv vurdere eller måle. En tankkortfaktura for en hel måned siger heller ikke, hvilken plads dieslen gik til. Hvordan hver post regnes, står i byggeprocessens klimakrav.
Eksempel: én linje med gipsplader i A4 og A5
Tænkte tal. Der er købt 3.000 kg gipsplader. 150 kg bliver til afskær, så 2.850 kg er bygget ind.
- A4: 2.850 kg × 0,0166 = 47,3 kg CO2e. Satsen gælder det materiale, der indgår i byggeriet.
- A5: 150 kg afskær × 0,33 (almindelig gips i tabel 11) = 49,5 kg CO2e.
Fakturaen gav de 3.000 kg, eller det antal plader, de er regnet fra. Spildet kom fra pladsen.
Sådan gør DiFacto det
DiFactos klimaberegning er et tilvalg for virksomheder i byggeriet. Systemet læser materialelinjerne på leverandørfakturaerne og kobler hver vare til en datakilde: produktets EPD, en branche-EPD eller tabel 7. Mængden regnes om til kilo. Mangler vægten, får I et spørgsmål.
Det købte deles i indbygget og spild, og spildet tæller i A5. Transporten i A4 regnes med satserne pr. kg, og de faste poster lægges til ud fra arealet. Energien på pladsen tæller kun med, når I lægger liter og kWh ind. Indtil da står det ved resultatet, at den mangler. Fakturaerne kommer ind ved upload eller med tilvalget AutoPilot via jeres egen DiFacto-mailadresse. Trinene fra fakturalinje til kg CO2e står i guiden til LCA ud fra indkøb.